Chemiske Breve 1854

62 paa uvirksomme Stoffer, der troe, at en Naturlov, der ingen Undtagelse har, er usand med Hensyn til Lcegestoffer, idet de antage, at deres Virksomhed kan tiltage med deres Forkyndelse og Formindskelse as virksomt Stof. Man forledes sandelig til at troe, at Medicinen, som inductiv Videnskab, indtager den laveste Plads blandt de Naturvidenskaber, som be- skæftige sig med Naturen og dens Kræfter. Som Landmanden venter sin Lykke fra en ny Plov, en ny Saamafkine, en ny Glødning, en ny Culturmethode, endskipndt disse Midler uden rigtige Grundsætninger kun sde hans Rigdom og giøre ham før fattigere, end han ellers var bleven, saaledes seer Lægen i Technikens Udvikling sin Videnflabs Fremskridt. I et nyt Lægemiddel, en nh Lcegemethode, i en Gien- oprettelse af en imaginær Sammensætning af Blo- det, eller Urinen søger han ikke at sierne den hem- mende Sten, men han syger den Pidsk, som Fragt- manden bruger sor at drive Hesten med sit svære Læs afsted, naar den ikke kan mere, og naar Naturen hicelper sig selv, saa vil han faae os til at troe, at Pidsken var Kraft og Middel til at gienoprette Sundheden. Alle disse Ting ere nyttige, maaskee npdveudige; men de blive ikke benyttede, foratbort- rhdde Vanskeligheden for Alle, som komme efter, men de tiene til i det enkelte Tilfælde paa letteste Maade at komme ud over dem. Hvad der ligger Phantasien nær- mest, benyttes som Bro; kommer man lykkelig over, saa lader man den igien falde sammen bag sig, istedetfor at give den et fast varigt Grundlag; lykkes det ikke, saa er Videnskabens Ufuldkommenhed Skyld deri. Experimenterekunsten staber Redskaber, men aldrig