Chemiske Breve 1854

66 tidligere Gastilstand, og den Del, der antager Luft- form, berpver den anden en saa stor Mængde Varme, at denne stivner til en hvid Sne. Man antog endog denne krystallinske Substans for virkelig Sne, for Vanddampe, der vare frosne ^Luften; men en nær- mere Undersøgelse viste snart, at det var ren, fros- sen Kulsyre, hvis Temperatur i det Mindste ligger 80 Grader under Vandets Frhsepunct. Under denne lave Temperatur forholder Kulsyren sig ligesom Sne; den kan ligesom den udsættes for en høiere Temperatur, uden at den, saalcenge der endnu er fast Stof tilbage, opvarmes over en vis Tempe- ratnrgrcendse, nemlig deus Smeltepunct. I fri Luft forduuster den bestandigt, dog langsomt i Sam- menligning med den draabeflydende, altsaa var- mere Kulsyre. Thi et Legemes Bestræbelse for at antage Gasform er meget mindre en Egenskab ved Stoffet, end ved dets Varmeindhold. Den faste Kulsyre kan derfor kun fordunste i samme Maal, som den optager Varme udeufra: udsat for fri Luft, ja kastet i en glødende Skaal beholder den under vedvarende Fordunstning sin faste Form, og saalcenge denne varer, sin lave Temperatur. En raskere Til- strømning af Varme befordrer dens Overgang til Gas, men forandrer ellers intet i den tilbagebli- veude Kulsyres Tilstand. Tager man fast Kulsyre i Haanden eller mellem Fingrene, saa føler man kun lidet til dens skrækkelige Kulde, fordi den paa Grund af sin løse Sammensætning, ligesom Sne, kun frem- byter faa Berpringspuncter for Huden, altsaa kun kan berøve den lidt Varme. Men trykker man den faste Kulsyre mod Huden, saa standses pieblikkelig