Chemiske Breve 1854

68 En Draabe koldt, eller bedre kogende Vand, der sprøites paa en glødende Jernvlade, dandser om derpaa, den beholder sin sphæroidale Form, og idet den ikke befugter Pladen, modtager Banddraaben kun lidt Varme fra den; dens Fordunstning ophol- des og standses netop i denne Tilstand. *) Etsprge- *) Grunden til dette Phcenomcn er let at uidsee. Metal- lets Temperatur kan stige langt ud over Glsdhede, me- dens Vandets Temperatur i fri Luft ikke mere tager til ud over dets Kogepunct. Naar Jernets Temperatur stiger, saa aftager Zernpartiklernes Tiltrækning til hin- anden og til Vandpartiklerne; medens Vandpartiklernes Tiltrækning til Jernpartiklerne formindskes, bliver deres Tiltrækning t l hinanden uforandret, fordi deres Tempe- ratur ikke stiger høiere. Ved en vis Varmegrad er Vandpartiklernes Tiltrækning til hinanden større, og Befugtningen horer dermed op, og herved hindres Varmens Overførelse fra det glodende Metal til Vandet. Alle sordampelige Vædfler forholde sig ligesom Van- det under de samme Omstændigheder. Hældes flydende Svovlsyrling i en rødglødende Sølv- eller Platindigel, bevarer den sin sphæroidale Tilstand, dens Temperatur overstiger ikke dens Kogepunct, cg da dette ligger i Grader under Vandets Frysepunct, saa kan man lade Vand, som man i en lille Skaal holder ind i Syren fryse i en glodende Digel. Paa samme Maade forhol- der det sig med en Blanding af Svovlsyrling eller Æther og fast Kulsyre i en glødende Metalflaal. For at gaae over i Gas behover Blandingen næsten lige saa megen Tid, som i fri Luft under sædvanlig Tempe- ratur. Sætter man en lille Skaal med Qvægsolv ind i denne Blanding, saa fryser Qvægsolvet og bliver saft. Det er velbekicndt, at man kan dpppe en fugtig eller vædet Haand i smeltet Bly, ja i hvidglødende Kobber