Chemiske Breve 1854

73 som foregaaer i Platinsvampens Porer. Brinten, som, uden at antændes, ikke forener sig med usor- tcettet Ilt, forbinder sig directe og umiddelbart med fortættet Ilt. I Platinsvampens Indre danner sig Vand, og som umiddelbar Fplge af denne Vand- dannelse, af Brintens Forbrænding, bliver Varmen fri, Platinet glødende, hvorved den tilstrsmmende Gas antændes. Varmeudvikling er en Følge af Vanddannelse, Gassens Antændelse en Følge as den opstaaede hvie Temperatur. Afbryde vi Strømmen af brændbar Gas, saa fylde Platinets tsmte Porer sig i et ikke maaleligt Dieblik igjen med Ilt, og det samme Phceuomeu lader sig anden Gang, ja i det Uendelige gientage. Det metalliske Platin forholder sig til mange brænd- bare Gasser paa samme Maade, som til Brint, det bevirker deres Forbindelse med Ilten og forøger deres Forbrcendelighed. Mange Gasser, som i og for sig ikke ere antændelige, forbrænde let, naar de, blandede med Ilt, ledes over hed Platinsvamp. En af de mærkeligste Forbrændinger af denne Slags er Ammomakgasseus; denne Gas, hvis Bestanddele ere Qvælstof og Brint, forbrænder under disse Omstændigheder fuldstændigt, og der danner sig as Briuten Vand, og af Qvælstoffet dets hsieste Ilte, der er bekiendt under Navnet Salpetersyre. Naar et Stykke Svovl forbrændes i et Kar med Lust, saa opstaaer en gasformig Forbindelse, som hver Mand kiender, mellem Svovlet og Luftens Ilt. Lugte«, som det forbrændende Svovl udbreder, hid- rører fra denne Gasart, Svovlsyrling. Bed dens Forbindelse med en halv Gang saa megen Ilt, som