Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

32 Raavads Fabrik, og fra den Tid skriver sig den endnu tildels vedvarende, langtfra lukrative Forbindelse mellem Kjøbenhavns Isenkræmmere og Raavad31. Men tilbage til Urtekræmmerne og deres Tobakspibefabrik. Til Fabrikken blev der kjøbt et Hus paa Kristians- havn, og under 25. Maj 1762 blev der mellem Lavets Medlemmer indgaaet en Konvention om Fabriken og deres Forhold til den, som under 8. Februar 1763 blev kongelig konfirmeret32. Under 20 Rd.s Straf til Fabrikens Kasse maatte Ingen af dem hverken direkte eller indirekte fra nogen anden Fabrik tilforhandle sig nogen Sort Piber, var en af Konventionens Bestemmelser, og den var selv- følgelig rettet mod den Ferslevske Fabrik, der da heller ikke i Længden kunde staa sig. I Marts 1764 tilbyder han for sidste Gang Lavet sin Fabrik33, men hans Tilbud modtages ikke, og det tør antages, at den Burton-Fers- levske Fabriks Historie hermed er afsluttet. Nu stod Urtekræmmerne alene med deres Fabrik, og Ingen maatte efter PI. 5. Marts 1759 indføre Tobakspiber til Rjøbenhavn, Sjælland og Bornholm, Stillingen forekommer gunstig, og dog var den det ikke. I 1765 klager Oldermanden til Magistraten over 11 navngivne Urtekræmmere, der ikke vilde tage Aktier i Fabriken, skjøndt Konventionen paa- bød det, Aktierne lød paa 50 Rd., og næppe har Told- forordningen af 26. November 1768 forandret det oven- nævnte Indførselsforbud til en Indførselstold paa 24 pCt., før Lavet beslutter «at lade Fabrikens Arbejdere afgaa, saavidt ske kan»34. Hollandske Piber synes at være strøm- mede herind, og nu gaa Urtekræmmernes Bestræbelser ud paa at blive de Eneste, der her maa «indføre, fortolde og sælge» fremmede Tobakspiber. I saa Henseende have de imidlertid næppe haft mere Lykke med sig end med