Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

34 ved den, men finder sig, skriver han, «ej tjent derved længere at forblive». Han vil anlægge en Fabrik udenfor Vesterport og faar under 4. Juni 1764 det ønskede Pri- vilegium. Fire Aar efter faar Ernst Franckenstein et lignende Privilegium (d. 15. April 1768); ogsaa han havde været Mester paa Urtekræmmernes Fabrik «dog uden derved at kunne vinde mindste Fordel til Ophold». •— 1767 omtales en Tobakspibefabrik i Stubbekjøbing, og under 5. November 1770 faar Levin Abraham «af den jødiske Nation» Privilegium til i Nakskov at anlægge en Porcellæns- og Tobakspibe-Fabrik37. Hermed er den danske Tobakspibe-Fabrikation væsent- lig til Ende, men der er dog endnu et Efterspil, som skal medtages, og Urtekræmmerne undgaa heller ikke denne Gang deres Skæbne. Urtekræmmer Johan Gasse, der synes at have haft en noget urolig Fortid — 1788 opgiver han sit Bo38 — henvendte sig i September 1791 til Lavet med Under- retning om, at han for egen Regning havde anlagt en Pibefabrik i St. Kongensgade (daværende Nr. 56 nu Nr. 65), og med Anmodning om at erholde et Forskud. Man skulde tro, at et saadant Andragende vilde blive besvaret med et tvært Nej, men tværtimod. Under 24. September s. Ä. blev der afsluttet en Kontrakt mellem Casse og Lavet hvorefter dette forstrakte ham med ikke mindre end næsten 1000 Rd., men saa maatte han ikke sælge Piber til Andre end til Lavet, og hans Piber skulde være lige saa gode som de hollandske39. Alt synes fortræffeligt, men For- gyldning forgaar og Svinelæder bestaar. Allerede Aaret efter gjentager den mellem Burton og Lavet førte Strid sig, Personerne ere forandrede, men Forholdene de samme. Casse ansøger under 4. December 1792 om at det maa