Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1881
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 59
UDK: 666.66 IB gl
DOI: 10.48563/dtu-0000036
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
1 Antegnelserne til Applebys første Regnskab tales der om "den gamle
danske Maade, hvor der var ingen regularity for Garnene, siden de
den Tid spandt paa Slump» (Geh. Ark. Aflever, fra Marineminist. Nr. 541,
S. 456—57; Nr. 542, S. 6, 18, 26—27, 41; Nr. 669). Peter Appleby fik
under 9. Oktober 1739 Bevilling til «fri og ubehindret af Rebslagerlavet»
at maatte forfærdige saadant Tovværk, som ellers forskrives fra England
eller Holland (Sj. Tegn. LXXI, Fol. 352), og under 10. Marts 1752 fik han
kgl. Tilsagn om, at hans Arvinger eller de senere Ejere af hans Reber-
bane maatte nyde samme Frihed som han, saalænge de arbejdede paa
engelsk Maade (Sj. Reg. LX1I, Fol. 562—63). Som rimeligt var, for-
tørnede» Byens Rebslagerlav over den Velvillie, der vistes den Frem-
mede, som bl. A. var Rebslager uden at være i Lavet, og i 1748 kom
det da ogsaa til et alvorligt Sammenstød (Geh. Ark. Aflever, fra Mari-
neminist. Nr. 152, S. 327 flg., S. 423 flg.). Herved skulle vi imidlertid
ikke dvæle. Appleby gav sig af med Meget foruden med Rebslageri.
Det Hus, hvori han boede, laa paa Hjørnet af Overgaden o. Vandet
og Langebrogade, og den Grund, hvorpaa det stod samt en lang
Strimmel Jord langs med Langebrogade, hvor nu Holms Huse ligge
skjænkedes ham efter Ansøgning ved kgl. Donationsbreve af 10. No-
vember 1745 og 2. Maj 1748 (Geh, Ark. Aflvr. fra Marineminist. Nr. 149,
S. 748—750; Nr. 152, S. 261—290; Kbhvns Raadstuéark. Gjenparter
af Privilegier 1708 — 1765 Nr. 232). Da han 1745 fik Grunden ud.
imod Overgaden, kaldtes den "en uden for hans Hus paa Kristianshavn
beliggende Grund, som ikke skal være Nogen til Nytte-, men App-
leby vidste at gjøre den nyttig. Han fyldte op udenfor den, og under
15. September 1747 fik han Brev paa et Stykke Grundvand mellem
hans Reberbane og Jan van Ostens Plads; den nu saa kaldte Engelsk-
mands Plads var skabt (Raadstuéark. Gjenparter af Privil. 1708 — 1765
Nr. 410). 1763 er saa vel denne Plads som den saa kaldte Applebys
Plads nede ved Langebro fuldstændig i Stand*). Appleby, der alt
under 27. September 1756 havde faaet kgl. Skjøde paa et Skib (Vesu-
vius), som kostede 5123 Rd. (Skjødebog Nr. 13 i Rentck. Ark. fra
1743—1757, Fol. 681), søgte og fik under 12. Maj 1759 Ret til at
anlægge et Skibsværft (Kom. Koli.s Resell.-Prot. 1756—59, Nr. 1190;
Privil.-Prot. 1755—1763, S. 151—53 jf'r. sst. 1764 — 1769, S. 74—79).
Under 10. September 1764 faar han Ret til at anlægge et Sukker-
raffinaderi i Kbhvn. (sst. 1764—69, S. 23—25 jfr. S. 446—48) samt
under 22. Marts 1768 Ret til at oprette en Sejldugs- og Lærreds-
Fabrik i Odense i Gaarden «Mageløs» (sst. S. 390 — 92). Under 12.
December 1769 fornys Skibsværft-Privilegiet for "Peter Appleby &
Søn» (sst. 1769—71, S. 41—42). Hans og Hustrus, Anne Applebys,
Testamente konfirmeres den 13. Septbr. 1748 (Sj. Reg. LX, Fol. 745—
Naar det i Traps Statistik (2, Udgave, II, 1879, S. 64) meddeles, at Applebys
Plads er anlagt mellem 1745 og 1748, er dette altsaa ikke rigtigt.