Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1881

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 59

UDK: 666.66 IB gl

DOI: 10.48563/dtu-0000036

Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk tidsskrift". XVII. Forøget med forord og register.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
44 1878, S. 47; sidstnævnte Sted anføres det Fasmerske Privilegium rigtigt under Datoen den 17. Oktober 1760; andensteds (C. Nyrop: Strand- møllen, 1878, S. 237) er anført den 1. November 1760, men dette er den vedkommende kgl. Resolutions Datum. Forskjelligt kan imidlertid gjøre det tvivlsomt, om den Fasmerske Fabrik virkelig er bleven anlagt (s. Stampes Erklæringer, II, 1794, S. 719—21). 10. Kom. Koil.s Privilegiumsprot. 1736—1747 Nr. 75 jfr. Kom. Koli.s dsk. Journ. C. 1744-46 Nr. 573, 681 og 722 (i Geh. Ark.) — Under 31. August 1742 havde Hinrich Georg Meyer faaet Privilegium paa en Tobakspibefabrik i Oldeslohe (Kom. Koli s tyske Privil.-Prot. 1736— 1757, S. 149). 11. Privilegiet af 13. November 1747: Kom. Koil.s tyske Plivil.- Prot. 1736 — 1757, S. 283—85; Urtekræmmernes Erklæring: Det kgl. Bibi, nye kgl. Saml., Fol. Nr. 382 ab Nr. 3, S. 503-4. 12. O. J. Rawert: Danm.s industr. Forhold, 1850, S. 29, 31; C.E. Secher: Danm. i ældre og nyere Tid, I, S. 573, 577. 13. I Privilegiet hedder det: »Dass die fabricirte Pfeiffen den hiesigen Gewürtz- und Eisen-Krähmere verkaufet werden müssen, als welchen nach ihren Zunftarticuln alleine zukömmt damit en detail zu handeln»; jfr. Kgl. Bibi. Nye kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 4, Bl. 5-6. 14. Kbhvns Dipl. I, S. 357, 401 ; II, 277, 278, 462-63 jfr. C. Nyrop: Om Lavenes indbyrdes Rang, 1880, S. 4, 22. 15 Lavsartiklerne af 17. December 1651 findes i Kbhvns Dipl. III, S. 380—88. 16. Sukkerbagernæringen vedblev at være en Gren af Urtekræmmer- næringen indtil Næringsloven af 29. December 1857, s. Betænkn. ang. Handelslavene, 1844, S. XXVII; O, Müller: Udkast til Lov om borgri. Næring i Kbhvn. og Kjøbstæderne, 1857, S. 42—43, 195. 17. Kbhvns Dipl. II, S. 278, 561. 18. Kgl. Bibi. Nye kgl. Saml. Fol Nr. 382 ab Nr. 1. 19. Lavsartiklerne af 10. Juni 1693 ere bl. a. trykte i «De kgl. Langs-Artikler, som til Aarets Udgang 1730 allernaadigst ere ud- stædte». Om Bevægelsen i 1744 ses i Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol. 382 ab Nr. 3, S. 282—85, 307-8, 322—23, 492—93; sst. Fol. 382 ab Nr. 4 Bl. 15. 20. Kgl.Bibi. Ny kgl. Saml. Fol.Nr. 382ab Nr.4, Bl.7—8, 10, 11 — 12, 21 22__23, 34, 40, 42, 44—45, 46—47, 49, 55—56, 65. Kom. Koil.s Pakkesager Nr. 604. 21. Efter Indstilling af en derom nedsat Kommission bifaldt en kgl. Resolution af 15. Februar 1737, at der i England maatte antages en Rebslager som Mester for Holmens Reberbane. Herefter blev Peter Appleby engageret, og han kom med Hustru hertil i Sommeren 1737. Han antoges i Juli s. A. som «Mester Rebslager» paa Livstid, og Holmens tidligere Mester Rebslager Rasmus Johansen afskedigedes.