Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

47 160, 161, 162—163, 168—170, 174, 175, 182, 184—185. — Ferslev kaldes Kvartermester i Minerva 1794, IV, S. 79, men L. Holst (Kbhvn. for 100 Aar siden, S. 72) kalder ham Lolterikollektør og er hermed i Overensstemmelse med Danm.s Handelsspejl 1766, S. 49). 25. Kgl. Bibi. Nykgi. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr 4 Bl. 258—259. 26. Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 3 S. 282—285. 27. Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 4 Bl. 188—189; ad Sjæll. Tegn. 1761 Nr. 214 (Kancell.s Arkiv); H. Stampe: Erklæringer, Hl, 1795, S. 143—178 28. Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 4 Bl. 251. 29. Isenkræmmerne, hvis Interesser væsentlig gik i anden Ret- ning, vare selvfølgelig ikke udenvidere villige til at tage alle de Pro- dukter her i Landet, som forarbejdedes her; Kjøbenhavns Gjørtlere klage i saa Henseende over dem i 1745 (Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. Fol 382 ab Nr. 3 S. 360—363 jfr. 365,369) og Smedene i 1757 (sst. Nr. 4 Bl. 165 flg., 171 flg.), og hermed kan sammenlignes deres Optræden mod Smeden Johan Peter Stockter, som under 3. September 1734 havde faaet Privilegium til her at anlægge en Værktøjsf'abrik (sst. Nr. 3, S. 42 flg., 62 flg., 242 flg., Sj.Reg. LV, Føl. 496—499). - Under 14. August 1739 indgik de en Kontrakt med Carl Wilder angaaende den Spaan til Bogbinder- og Skomager-Brug, som han eventuelt maatte komme til at tilvirke; Privilegium paa en Spaanfabrik fik han først den 18. Januar 1740 (sst. Nr. 3, S. 53 — 55, 82—83, 144—145, 202). 1754 klage Bogbinderne over, at de ingen Spaan kunne faa (sst. Nr. 4 Bl. 106—7). Under 2. Oktober 1759 tilskrev Wilder Lavet: fDa mit kgl. meddelte Privilegio paa Spaans Forfærdigelse udi Danmark er expireret, saa maa herved dennem communiceres til Ophævelse den med dennem sluttede Kontrakt, saasom de herefter foruden nogen Tiltale af mig, kan lade Spaan komme, hvorfra de behager» (sst. Nr. 4 Bl. 209—210). Under 19. Maj 1760 indgav Lavet en Ansøgning om. at det paa Spaans Indførsel skete Forbud maatte ophæves, da Wilders Fabrik var nedlagt og de intet Forraad af Spaan havde (sst. Nr. 4, Bl. 229). Det ses herefter ikke, hvad der skal forstaas ved, at Isenkræmmerne »haver an- og optaget den Spaan-Fabrik, som paa en Tid af Carl Wilder i Jylland blev vedligeholdt». — Med Hensyn til Forfærdigelsen af Spejle Lampetter m.m. synes Lavet heller ikke at have gjort noget. Under 12. Oktober 1747 afgiver det en Erklæring imod Nürnbergeren Henrich Weitz, der handler med Spejle, og af den fremgaar det ikke, at Lavet selv gjorde Åndet end "handle» med Spejle; under 8. Maj 1752 klagede Lavet over, at mange Fremmede uberettiget handlede med «Spejle, Lampetter samt løse Glas», og i denne Klage hedder det: «Da nu ej alene Isenkræmmerne, som ere Deres Majestæts Borgere, hvilke alene soutenere Haandværkene udi hvis Arbejde her kan forfærdiges, herved i højeste Maader udi deres Handel præjudiceres, men endog