Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1881

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 59

UDK: 666.66 IB gl

DOI: 10.48563/dtu-0000036

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
48 flere Borgere nemlig Billedhuggere, Snedkerne og andre Haandværks- folk denne Handel Vedkommende, meget herudi fornærmes, . . .». (sst. Nr. 3, S. 504—506; Nr. 4, Bl. 80). — Under 28. Januar 1757 slut- tede Lavet Overenskomst med Knapmager Moses Samson (sst. Nr. 4, Bl. 156,222,223—224), hvis Privilegium er af 12. November 1755 (Kom. Koil.s tyske Privil.-Prot. 1736—1757, S. 593 jfr. 640—641). — Under 19. November 1755 fik Hans Hinrich Bergmann Privilegium til Oprettelsen af en Knapfabrik i Kjøbenhavn (samme Prot. S. 594), men med ham synes Isenkræmmerne ikke at have sluttet nogen Kontrakt. — Den franske Kammager Jean Pierre Cathala fik Privilegium under 7. December 1756, og under 16. September 1758 sluttede Isenkræmmerne Kontrakt med ham (Kgl.Bibl. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 4, Bl, 156, 190). — At Isenkræmmerne «adskillige Gange» have søgt om at faa Grunden i Dyrehaven (Raavad) til en Slibe- og Polermølle, har jeg ikke kunnet finde; at Isenkræmmer Jodocus Fabricius 1754 søger om at maatte anlægge en Somfabrik i Kastrup (sst. Nr. 4, Bl. 105), kan nemlig ikke komme i Betragtning. Deres Ansøgning af 1757 (sst. Nr. 4, Bl. 174), førte ikke til Noget, Kongens Kammertjener N. «Liessen blev dem fordrukken; hans Privilegium er af 16, Januar 1759 (Rentek.s Resolutions-Prot. 1759 Nr. 14 jfr. Nr. 103). Vi komme nu til Urtekræmmernes Perlegrynsmølle og Sukker- raffinaderi. Hvad Perlegrynsmøllen angaar, skal Følgende oplyses: i en Ansøgning af 4. April 1748 meddeler Lavet, at Bager Mathias Bres- lov, som hidindtil har malet Perlegryn paa Møllen ved Nørreport, intet Forraad har, og «efterdi Lavet er aldeles ubekjendt om flere Steder herudi Riget, hvorhen man sig i dette Tilfælde kunde adres- sere-, ansøger det om at maatte indføre 3 å 4000 Pd. Perlegryn fra Udlandet trods Indførselsforbudet af 12. Marts 1748. Lavet faar Til- ladelsen, men i 1749 er her atter Mangel (Kgl.Bibl. Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 382 ab Nr. 3, S. 539, 5-40; Nr. 4, Bl. 13). Desuagtet forlyder der intet om Perlegryn, før det meddeles, at Lavet i Marts 1755 lil- staar Perlegrynsmøller Andreasen ved Kallundborg etLaan, for hvilket Urtekræmmer Carl Frederik Lehmann kautionerer (sst. Nr. 4 Bl. 117). Er det nu denne, der er bleven hængede ved Møllen og nogen Tid har drevet den for egen Regning? — Ved PI. 19. Oktober 1754 op- hævedes fra Aarets Udgang det det vestindisk-guineiske Kompagnis Raffinaderi tidligere meddelte Privilegium exelusivum. Enhver kunde nu faa Ret til at anlægge Raffinaderier, «dog at de alene raffinere al de fra de danske Kolonier i Vestindien hidkommende Sukkere og ikke af andre». Og nu opstod ikke faa Raffinaderier i Kjøbenhavn nemlig: 9/12 1754, Peter Boertmann, Niels Schiøtt, Hans Kinchel og Thomas Elsted; 9/i2 1754, Joseph Wessely («af Nation en portugisisk Jøde»); 9/12 1754, Daniel Frederik Richardt; 9/i2 1754, Ludvig Ferdi- nand Rømer; 6/i 1755, Kancelliraad Hans Bruun; 13/i 1755, Svend