Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

5 maal, som endnu ligge aldeles ubearbejdede hen, at jeg, i al Fald ikke i Øjeblikket, kan tænke mig det muligt at danne et klart Billede af de i Mørke liggende Enkeltheder. Maaske vil dog Maalet kunne naas noget hurtigere, end jeg nu tænker, thi den Indgaaen paa de reale Enkeltheder, som karakteriserer den senere Tids almindelige Historieskrivning, vil i mange Henseender bane Vejen for den samlede Industrihistorie, der ikke maa sættes lavt og mindst har samme Betydning som en sam- let dansk Kunsthistorie, med hvilken den forøvrigt har ikke faa Berøringspunkter. Dens nøje Sammenhæng med den almindelige Kulturhistorie turde imidlertid være dens væsentligste Karaktermærke, hvad jeg tror delvis at have paavist i min Fremstilling af den danske Glasindustri (1879) og i min Afhandling om Lavenes indbyrdes Rang (1880). Ogsaa i nærværende lille Skrift tangeres Kultur- historien af Meddelelserne om Tobakens Indtrængen her i Landet. Til hvad der nedenfor meddeles derom skal her føjes, hvad Hr. R. Mejborg har gjort mig opmærksom paa, at Tobaksmøgere i Moths Ordbog (omtr. 1700) kaldes «de helvedis attolleri-betiente». — 1656 gives der Told- frihed for nogle «ruller toback, som ere kommen frae de Caribiske insuler» (Kbhvns Dipl. V, S. 391 jfr. 392). Som yderligere Oplysning om forskjellige nedenfor nævnte Enkeltheder skal her hidsættes: at det Englidalske Blyantsværk væsentlig blev drevet (fra 1761) af Gustav Peder Engzelius (Kom.Koil. dsk Journ. M, 1767—1769, Nr. 118, 233; N, 1769-1771, Nr. 197); - at Christoph Bocklum af Drøbak, der i 6 Aar havde været Mestersvend ved Urtekræmmernes Pibefabrik i Kjøbenhavn, under 26. December 1766 fik Privilegium til at anlægge en Tobaks- pibefabrik, hvor han vilde i Aggerhus Stift, «dog ey i en Circumference af 3 Miile ved Drøbach, Bragernæs eller Vor Kiøbstæd Christiania, hvor Brændet allereede skal være i høye Priiser»; han anlagde den i Udhavnen Laur-