Materiallære 1915

— 95 — benyttes derfor til Fremstilling af Digler og meget ildfaste Sten; desuden anvendes det i Medicinen. 116. Klormagnium Mg Cl2 forekommer i Naturen i Stassfurthersaltene og i Havvand, der skylder det sin bitre Smag. Det anvendes til Fremstilling af Magnium. 117. Magniumsulfat (engelsk Salt) Mg SO4 forekommer i Statsfurthersaltene og udvindes heraf. Det anvendes bl. a. i Medicinen. Magniumsilikater forekommer meget udbredt i Naturen som vigtige Mineralier, f. Eks. Asbest, Klæbersten, Fedtsten o. fl. a. 118. Magnesiafluat er Magniums Salt med Fluorsili- ciumbrinte (Mg Si F6). Det udgør Hovedbestanddelen af de »Kesslerske Fluater«, der bruges til Imprægnering at naturlige Sten. Zink. Zn = 65,4. 119. Zink forekommer ikke frit i Naturen, men udvindes af Malme, af hvilke de vigtigste er Zinkspat (kulsur Zink- ilte) ogsaa kaldet ædel Galmej, Zinkblende (Svovlzink), ii ædel Gal mej (Zinksilikat) og sjeldnere som Zinkilte.. Af disse udvindes Zinken ved Nedsmeltning med Kul (dog ristes Zinkblende og Zinkspat først), i lukkede Beholdere. Zinken fordamper under Processen iog opsamles i Forlag^ hvor Dampene fortættes. Zink er et hvidt Metal med udpræget krystallinsk Struk- tur. Vægtfylden er 6,9—7,3, Smeltepunktet 419°. Ved almin- delig Temperatur er det meget skørt, men ved Opvarmning til 100—150° bliver det sejgt, saa det lader sig udvalse til Plader. Ved stærkere Opvarmning bliver det atter skørt og lader sig pulverisere ved noget over 200°. Det er let støbe- ligt og giver fine Afstøbninger. I Luften overtrækkes det med et Iltelag, der er sammenhængende og tæt og beskytter det underliggende Metal mod yderligere Angreb. 120. Zinkilte (Zinkhvidt) Zn O fremstilles ved For- brænding af Zink. Det er et hvidt, uopløseligt Pulver, der