Materiallære 1915

106 — »Holdighed« eller »Lødighed«. Det sidste Udtryk benyttedes navnlig ved den ældre Bestemmelse, der angav, hvor mange Lod fint Sølv, der fandtes i 16 Lod Legering. Det saakaldte »Københavns Prøvesølv« indeholder 826 °/00 og er lä1^ lødigt. De danske Sølvmønter har en ringere Holdighed, idet den for: Kronemønt er 800 °/00 25-Ørestykker er 600 °/00 10-Ørestykker er 400 °/oo- Sølv holder sig godt i Luften; dog angribes del af Svovl- brinte, der omdanner det til sort Svovlsølv (»Anløbning«), og Sølv angribes ligeledes af kogsaltholdig Sved fra Hænderne, der omdanner det til Klorsølv. Det opløses let af Salpeter- syre og varm, koncentreret Svovlsyre. Derimod angribes det kun paa Overfladen af Saltsyre. 147. Sølv er i alle sine Forbindelser mono valent. Af disse skal her omtales: Sølvsulfid (Svovlsølv) Ag, S findes i Naturen som Sølv- glans. Det dannes paa Overfladen af Sølvgenstande, der udsættes for svovlbrinteholdig Luft. Klorsølv Ag Cl er et hvidt uopløseligt Bundfald, der faas ved at tilsætte Saltsyre til en Sølvopløsning. Det farves violet under Lysets Paavirkning og benyttes derfor i Foto- grafien. Klorsølv kan opløses i Cyankaliumopløsning, og denne Opløsning benyttes til galvanisk Forsølvning. Bromsølv Ag Br er et gullighvidt Stof, der paavirkes meget stærkt af Lyset, idet dette bevirker, at det ved for- skellige Reduktionsmidler (»Fremkaldere«) lader sig reducere til metallisk Sølv. Det benyttes derfor til fotografiske Pladel- og Papirer. Sølvnitrat (salpetersurt Sølvilte, Helvedesten) AgNO3 fremstilles ved Opløsning af metallisk Sølv i Salpetersyre. Det er letopløseligt i Vand, men sønderdeles af Lyset til sort Sølvilte. Det samme sker ved Berøring med organiske Stoffer, paa hvilke det virker ætsende. Det benyttes i Foto- grafien, Medicinen, til Mærkeblæk ni. m.