Vandet og dets tekniske Egenskaber.
(Jvnf. §§ 17—18.)
150. Vandet i Naturen foretager et stadigt Kresløb. Sol-
varmen bringer det til at fordampe, og Dampene fortættes
igen ved Afkøling til Regn eller Sne, der atter falder ned
som Nedbør. En Del af denne fordamper direkte fra Jord-
overfladen, en anden Del løber hen ad denne og samler sig
i Bække og Aaer, der Ilyder ud i Havel. Resten siver ned
gennem Jorden, hvor noget optages af Planterne, medens
det øvrige synker ned til et vandstandsende Lag og danner
Grundvand. Man kan altsaa skelne mellem Regnvand,
Overfladevand og Grundvand. Ingen af dem er ke-
misk rene, men Urenhederne er forskellige, og hver af dem
har sine karakteristiske Egenskaber.
151. Regnvand. Naar Luft, der er mættet med Fugtig-
hed, afkøles, vil en Del af Vanddampene fortættes og falde
ned som Regn. Regnmængden er meget uensartet fordelt,
baade hvad angaar Tid og Sted. Den angives i Reglen i
mm, □: den Højde, hvortil Regnvandet vilde stige paa en
plan, vandret Flade. Heraf følger, at til 1 mm Nedbør pr.
m2 svarer en absolut Regnmængde paa 1 Liter. Den aarlige
Nedbør i Danmark varierer mellem 400—700 mm. Den er
størst i det vestlige og sydlige Jylland, Sydfyen og Syd-
sjælland, mindst paa det nordøstlige Fyen, det nordvestlige
Sjælland og paa Anholt. Den mindste Nedbør falder i
Maanederne Marts—Maj (80—120 mm), den største i Maane-
derne September—November (130—260 mm).