Materiallære 1915

— 123 — trækkes et vist Antal Gange frem og tilbage over Linoleums- stykket. Ved at veje Spejlglaspladen med det paasiddende Linoleum før og efter Forsøget faas Slidtabet. Man ser let, at de Paavirkninger, Prøvestykkerne under- kastes ved ovennævnte Slidprøvninger, er af en anden Art end de Paavirkninger, der ved Brugen af Materialerne for- aarsager Sliddet. Ikke desto mindre synes der dog at være ret god Overensstemmelse mellem Forsøgsresultaterne og den Modstandsevne mod Slid, Materialerne ved Brugen viser sig at besidde. 166. Den overordentlige store Betydning, Materialprøv- ningen har faået for al Bygnings- og Maskinteknik, har ført til, at der i de fleste Lande er oprettet Materialprøvnings- anstalter, der som Regel drives som Statsanstalter. I Dan- mark oprettede Dansk Ingeniørforening 1896 en Material- prøvningsanstalt, »Statsprøveanstalten«, som i 1909 overtoges af Staten. For at de Forsøgsresultater, der erholdes ved de forskel- lige Materialprøvningsanstalter Verden over, direkte skal kunne sammenlignes, er det nødvendigt overalt al anvende ensartede Prøvemethoder. Som Følge heraf oprettedes en international Forening for Materialundersøgelse, der nu tæller over 2000 Medlemmer, og som Tid efter anden lader afholde Kongresser, hvor der vedtages Regler for Prøvningers Udførelse samt for Indretningen af de Appa- rater, der finder Anvendelse ved Prøvningen. Det ledende Princip ved Fastsættelse af saadanne Regler er stedse, at Materialet ved Prøvningen saa vidt muligt skal underkastes samme Paavirkninger, som det i Praksis udsættes for. Prøvemaskiner. 167. Ved Materialprøvningen anvendes en Mængde for- skellige Apparater og Maskiner. Her skal ganske kort be- skrives en Trækprøvemaskine og en Trykprøvemaskine: 168. Tinius Olsens Jærnprøvemaskine kan udøve et Træk paa indtil 50000 kg. Samtidig med, at Trækket paa- 9*