Materiallære 1915

128 — nogen Grad frit indstille sig, idet den er løst forbunden med Skruens Ende. P2 er endvidere forsynet med to Styre- flige, som griber et Stykke ind paa Søjlerne og derved for- hindrer, at P2 drejer sig, naar Skruen bevæges. Stemplerne Sx, S2 og S3 har ingen Pakninger. Den for- nødne Tæthed skaffes tilveje derved, at Stemplerne passer saa nøjagtigt i Cylindrene, at Olien ikke kan slippe ud. 170. Foruden disse to Maskiner bruges en hel Del andre til mere specielle Øjemed. Disse skal nærmere beskrives under de Materialer, til hvis Prøvning de bruges. Materialernes Egenskaber. 171. Som nævnt beskæftiger Materialprøvningen sig med de Materialegenskaber, der har teknisk Interesse. Disse kan dels være af fysisk Natur, dels af kemisk Natur. I. Fysiske Egenskaber. Af disse skal nævnes: 172. Styrke, hvorved man forstaar den Modstand, et Materiale gør mod Sønderdeling ved ydre Kræfter, hvad- enten disse Kræfter virker til Træk, Tryk, Forskydning, Bøjning eller Vridning. Det Kraftforbrug, der kræves for at sønderdele et Materiale, udtrykkes sædvanlig som det Antal Kilogram, der har virket paa Enhed af Tværsnitsareal. Det vil sige: Et Materiales Brudstyrke angives i kg pr. mm1 eller pr. cm2. Alt efter den Maade hvorpaa Kraften virker, skelner man mellem forskellige Paavirkningsformer, nemlig: Langsomt virkende, rolig Paavirkning, der be- nyttes ved Trækprøver, Trykprøver, Bøjeprøver, Forskyd- ningsprøver og Snoningsprøver. . Modsatvirkende, hurtigskiftende, stødfrie Paa- virkninger, der benyttes ved Varighedsprøver. Stødpaavirkning, som benyttes ved Slagprøver, hvor Kraften pludselig virker med sin fulde Styrke.