Materiallære 1915

 Prøvestykker af Splint: Prøvestykker af Kærne: n v Dansk Svensk Tysk Dansk Svensk Tysk Vægtfylde ^>47 0,49 ^,50 0,40 0,47 0,43 Fugtighed i % • • • 15,3 14,0 14,6 15,7 13,9 16,t Aarringsbredde, mm 2,3 1?6 1,7 4,5 2,2 3,3 Trykstyrke i kg/cm2 371 400 430 301 364 322 Da de ovenstaaende Styrketal er fundne med Prøve- stykker af udsøgt, fejlfrit Materiale, maa man regne med en meget stor Sikkerhedsgrad, naar man vil benytte dem ved Beregning af Trækonstruktioner. Sikkerhedsgraden kan f. Eks. sættes til 10—12. For Naaletræ kan man eksempel- vis regne med følgende tilladelige Spændinger: for Tryk 50 kg/cm2, for Træk 90 kg/cm2, for Bøjning 60 kg/cm2 og for Forskydning 6 kg/cm2. 250. Veddets Elasticitet og Bøjelighed. Hookes Lov gælder ogsaa for Træ til Proportionalitetsgrænsen, der omtrent er halvt saa stor som Brudgrænsen. Elastici- tetskoefficienten for lufttørt Træ kan omtrent regnes til 100000 kg/cm2. Sejgheden og Bøjeligheden, hvorved man forstaar Veddets Evne til at modstå a store Formforandringer uden Brud, er meget variabel. Den vokser stærkt med Vandind- holdet, og grønt Træ er derfor mere sejgt og bøjeligt end tørt. Løvtræ er sejgere end Naaletræ, og ungt Ved sejgere end gammelt, hurtigvokset sejgere end langsomt vokset. Bøjeligheden kan forøges ved at lægge Træet i varmt Vand eller endnu bedre dampe det, hvorefter det bøjes over en Form og spændes fast. Efter Afkølingen beholder det da sin Form. Hvis det skal bøjes i stærke Krumninger, er de yderste Fibre tilbøjelige til at springe. Man kan da benytte sig af den Thonett’ske Metode, ved hvilken der anbringes et