Materiallære 1915

— 193 — Karbolineum, men synes at virke kraftigere mod Svampe- angreb. 288. Kaburinol er en tyndtflydende Vædske med en modbydelig Lugt. Den trænger let ind i Træet, og Lugten forsvinder efter nogen Tids Forløb. Den er noget dyrere end de foregaaende. 289. Antinonnin gaar i Handelen som en rød Salve, der er opløselig i Vand. I tør Tilstand er det nemlig eks- plosivt og leveres derfor udrørt i Sæbe. I Reglen opløses 1 Del Antinonnin i 30—40 Dele Vand og giver herved en gullig Vædske. Det dræber Svampen sikkert; men da den største Del er Vand, trænger det vanskeligt ind i Træet. Det er temmelig billigt 290. Paa strygningen af de foran omtalte Midler kan ske med en almindelig Pensel, og de bør helst være op- varmede, de to første til ca. 100 °. Paastrygningen bør helst gentages med en Dags Mellemrum, og Endetræ hør stryges særlig rigeligt. Det behandlede Træ faar en nøddebrun Farve og en stærk Lugt. I stærk Varme udvikles der gif- tige Dampe, og Paastrygningen bør derfor ikke ske i Solen. Dampene angriber ogsaa Planter, og disse Midler kan der- for ikke anvendes i Drivhuse. Der kan ikke males paa det bestrøgne Træ, da Vædskerne slaar igennem Malingen. 291. Endelig skal endnu omtales, at man kan beskytte Træ mod Svamp ved at imprægnere det. Denne Metode benyttes navnlig til Jernbanesveller, Telegrafpæle o. lign.; men den er for dyr at anvende til Bygningstømmer. Der bruges forskellige Stoller til Imprægnering, af hvilke de vig- tigste er Kreosotolie, Kobbersulfat, Klorzink og sjældnere Sublimat. Imprægneringen foregaar i Kedler, i hvilke Træet køres ind paa smaa Vogne gennem den ene Endebund. Derpaa lukkes Kedlen lufttæt, og Luften pumpes ud, hvorpaa der pumpes Imprægneringsvædske ind i Kedlen. Vædsken op- varmes dernæst langsomt til godt 100° ved Hjælp af en Damp- slange paa Kedlens Bund, og denne Temperatur vedlige-