Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 206 — Pæretræ. 324. Pæretræet forekommer baade dyrket og vildtvok- sende i hele Evropa. Veddet er meget fint, brunrødt, med en lidt mørkere Kærne og med næsten usynlige Marvstraaler. Det er haardt, temmelig tæt, vanskeligt at spalte og lidet elastisk. Det lader sig bejtse og polere meget smukt og bruges til Imitation af Ibenholt, samt til Linealer og Tre- kanter. Det bedste Ved faas af de vildtvoksende Træer. Af udenlandske Træsorter skal omtales: Mahogni. 325. Mahogni er Veddet af det i Mellemamerika vok- sende Mahognitræ. Veddet er meget haardt, overordentlig tungt, sprødt og tæl. Der er en tydelig, rødbrun Kærne og gul Splint, Marv- straalerne er meget tynde og næsten usynlige, Aarringene utydelige. Det svinder og kaster sig kun lidt og kan mod- lage en smuk Politur. Væksten er i Reglen masret. Kvali- teten er forskellig efter Voksestedet, og man plejer at skelne mellem Cuba eller spansk Mahogni og Honduras Mahogni. Det spanske Mahogni kommer navnlig fra de vest- indiske Øer Cuba og St. Domingo. Det er stærkt farvet og som Regel masret. Det kommer i Handelen som Blokke og Finér. Ho nd ur asmahogni kaldes de lettere og mindre tætte Mahognisorter. De har en mere lige Vækst og benyttes navnlig, hvor der forlanges Træ, der absolut ikke kaster sig. Veddet er lysere end det spanske Mahogni. Mahogni er meget varigt i tør Luft; men det holder sig ikke saa godt i fugtig. I forarbejdet Tilstand angribes det ikke let af Raad og Insekter. Derimod kan det ofte være raaddent indvendigt eller have andre Fejl, før det fældes. Da de kan forringe dets Værdi temmelig betydeligt, og da Prisen er høj, maa man være forsigtig i saa Henseende, navnlig fordi Fejlene ikke kan ses udvendigt. De kan ikke