Materiallære 1915

— 229 — øverste Del findes Indfyldningsaabningen D, og foroven ender Ovnen i Skorstensrøret. Gennem D nedkastes afvejede Mængder af Jærnblanding, Brændsel og Tilslag i Ovnen i af- vekslende Lag. Som Brændsel benyttes Cinders, der altid indeholder lidt Svovl, som ved Smeltningen optages af Støbe- jærnet. Svovloptagelsen modvirkes ved Tilsætning af Man- gan, der forslagger Svovl under Dannelse af Svovlmangan. Tilslaget bestaar af Kalk, der sædvanlig benyttes i Form af raa Kalksten. Tilslaget skal fjerne Urenhederne ved at gaa i Forbindelse med dem under Dannelse af Slagge. En Del af Urenhederne stammer fra Jærnblandingen, men det er dog særlig Asken fra de brændte Cinders, det gælder om at faa fjernet, samt Svovl fra de anvendte Cinders. Der maa tilsættes en rigelig Kalkmængde, saa at Slaggen bliver tyndt- flydende, Slaggen skal nemlig lægge sig i et tyndt Lag om- kring de nedfaldende Jærndraaber, saa at disse under Fal- det beskyttes mod Blæseluftens Ilt. For at det varme smeltede Støbejærn ikke skal ødelægge Ovnens og Forherdens Bunde, beklædes disse med et Lag passende fedt Formsand, der stampes sammen og gives Hæld- ning ned mod Forherdens Taphul. Dette Sandlag maa for- nyes efter hver Smeltning. Forherden er ligesom Ovnen forsynet med en Rensedør. Taphullet t lukkes med en sandblandet Lerprop, der stødes itu, hver Gang man ønsker at aftappe Støbejærn. 361. Under Nedsmeltningen i Kupolovnen ændres Jærnets Sammensætning paa forskellig Maade. Kulstofindholdet kom- mer sædvanlig til at udgøre ca. 3 å 3,5 %, idet stærk kul- stofholdigt Jærn faar noget af sit Kulstof bortbrændl, medens paa den anden Side kulstoffattigt Jærn optager Kulstof fra Brændselet. Fosforindholdet holder sig omtrent konstant, hvorimod Silicium- og Manganindholdet aftager, medens Svovlindholdet tiltager lidt paa Grund af Brændselets Ind- hold af Svovl. 362. Formning. Støbejærnets Udstøbning til Brugsgen- stande sker i Forme, der i sjældnere Titfælde kan være af Jærn, men sædvanlig fremstilles af Formsand, Massesand