Materiallære 1915

— 251 rede Kister med pulveriseret Trækul, saaledes at hver Stang er indhyllet i Trækulspulveret. Kisterne tillukkes tæt og glødes 15 å 20 Dage i særlige Ovne. Ved Glødningen op- tager Svejsejærnet Kulstof og forvandles derved til Staal. Kulstofoptagelsen er størst ved Stængernes Overflade og af- tager jævnt ind mod Midten. Cementstaalet er derfor et tem- melig uhomogent Materiale, der forinden det anvendes til Brugsgenstande, maa underkastes en Efterbehandling, en saakaldt »Garvning« eller »Raffinering«. Stængerne hug- ges over, samles til en Kat, der svejses, strækkes ud til Stænger, hvoraf man paany fremstiller en Kat o. s. v. Man faar da henholdsvis Garvestaal eller raffineret Staal og dobbeltgarvet eller dobbeltraffineret Staal, eftersom Sammen- svejsningen med paafølgende Udstrækning har været fore- taget een eller to Gange. Det er dog kun den mindste Del af Cementstaalet, der behandles paa denne Maade. Største Delen af Cementstaalet tjener nemlig som Raamateriale ved Digelstaalfremstillingen (se § 404). 402. Undertiden ønsker man kun at faa Jærnet opkullel et lille Stykke ind fra Overfladen. Cementeringen kaldes da Indsætning. Sædvanlig er det smaa Brugsgenstande, man indsætter, og i saa Fald nedpakkes Genstandene med Træ- kulspulver, Læderaffald, Benkul, Majs og lignende i en Pladejærnskasse, der lukkes og tilklines og derefter glødes i nogle Timer paa en Smedeesse eller i en Glødeovn. Derved optager Jærnet Kulstof, og naar saa Kassen aabnes, og de glødende Genstande kastes i Vand, vil de hærdes f. Eks. i indtil 3 mm Dybde. Indsætningen bevirker, at Overfladen bliver meget haard og modstandsdygtig overfor Slid, og Gen- standen bliver ikke nær saa skør, som hvis den helt igen- nem havde været af ha ardt Staal. Foruden med ovennævnte Indsætningsmidler indsætter man ogsaa med »Kali«, d. v. s. Ferrocyankalium Genstanden pakkes da med pulveriseret Ferrocyankalium i et Jærnrør, der tillukkes og opvarmes til svag Rødglødhede paa en Smedeesse, hvorefter de glødende Genstande kastes i Vand. 17*