Materiallære 1915

— 259 — ved Thomasprocessen, hvor der næsten altid maa foretages en stærk Opkulning, da saa at sige all Kulstof maa bort- brændes, inden Fosforet kan forslagges. Selve Thomasprocessen er dyrere end den sure Besse- merproces, Paa den anden Side er fosforholdigt Raajærn billigere end fosforfrit Raajærn, endvidere har Thomasslag- gen en ikke ringe Værdi, saa at Thomasstaalet dog kan sælges billigere end Bessemerstaalet. 407. Martinstaal. Samtidig med at Bessemerprocessen fremkom, arbejdede man ogsaa ud fra andre Synspunkter paa at linde nye Methoder til Afkulning af Raajærn. Sam- mensmeltede man en Blanding af Raajærn og smedeligt Jærn samt eventuelt noget Jærnmalm, maatte man kunne frem- stille Jærn, hvis Kulstofindhold var et Middeltal af de an- vendte Jærnsorters; endvidere antog man, at Malmens Ilt vilde reducere noget af Jærnblandingens Kulstof. Methoden gik ogsaa i det smaa, naar man foretog Nedsmeltningen i Digler; men hvis man foretog Nedsmeltningen i Flamme- ovne, var Methoden uanvendelig, fordi man ikke kunde til- vejebringe saa høj en Temperatur i Datidens Flammeovne, at det fremstillede Staal kunde holde sig flydende. I 1865 lykkedes det imidlertid to Franskmænd, Brødrene Martin, ved Benyttelsen af den nylig opfundne Siemens Regenera- tivfyring at konstruere en Gasflammeovn, hvori der kunde tilvejebringes en tilstrækkelig høj Temperatur. Ved Siemens Regenerativfyring anvendes Generatorgas, og man lader ikke den hede Forbrændingsluft gaa lige fra Ovnen og til Skor- stenen, men bruger den først til Forvarmning af Generator- gassen og den til Forbrændingen nødvendige Friskluft paa lignende Maade som ved Højovnens Blæstforvarmere. Da baade Generatorgas og Friskluft ledes ind i Ovnen i stærkt opvarmet Tilstand, opnaar man ved Forbrændingen en meget høj Ovntemperatur. Oprindelig arbejdede Brødrene Martin kun paa at fremstille Staal til Geværfabrikation. De ned- smeltede Puddelstaal eller Svejsejærn i et Raajærnsbad og foretog Nedsmeltningen med det lavest mulige Htoverskud i Gasflammen, for at der ikke skulde opstaa skadelige Ilter.