Materiallære 1915

— 265 - kaldt »Sugetragt«. Fig. 44 viser et Snit gennem en Staalblok med Blærer og Sugetragt 411. Støbning af Staalblokke. Største Delen af alt flydende Staal udstøbes som Blokke. Støbefor- mene er af Støbejærn eller Staal. De har ingen Bund og er svagt pyramideformige. Ved Støbningen anbringes Formene i Række med den spidse Ende opad i en For- dybning i Gulvet, en S t ø b e g r u b e, hvorefter Støbeskeen, der sædvan- lig drives ved Elektricitet, køres frem over Formen. Støbeskeen an- bringes saaledes, at Taphullet, der findes foran i Bunden, staar lige over Formens Midte. Ved Tap- ningen lader man ofte Staalet løbe ned i Formen gennem en Tragt. Fig. 44. Derved samles Straalen bedre, og der medrives mindre Luft. Udstøbningen maa man foretage med stor Omhu for at undgaa Dannelse af Hulrum eller Sugetragt. Man faar tættest Gods ved at støbe store Blokke, thi jo større Blokken er, des lang- sommere størkner den, saa at Luftarterne bedre faar Tid til at slippe bort. Undertiden anvender man »stigende Støb- ning«, hvorved Formene fyldes fra neden. Ved stigende Støbning anbringes Formene omkring et lodret Rør, der er lidt højere end Formene. Foroven ender Røret i en Tragt, og forneden sender det vandrette Rør ud under Formene. Disse Rør udmunder i Gulvfladen midt under Formene. Man faar paa denne Maade en rolig Udstøbning, og Luften slipper let ud af Formene. 412. Blokkenes videre Bearbejdning. Naar Staalet er størknet, løftes Formene af Blokkene, hvilket lader sig gøre, da Formene som nævnt vender den spidse Ende opad. De glødende Staalblokke, der er meget varmere indvendig end 18