Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 297 —
Bredde og med Tykkelser paa over 5 mm (bedst 10—20 mm),
og det er valset i Universalvalseværk i Stedet for i Profil-
valseværk. Det faar herved særlig skarpe og glatte Kanter
og fremstilles i Bredder paa indtil 600 mm. Ved større Bred-
der er Plader med afhøvlet Kant billigere. Det bruges navn-
lig til Lamelplader i Hoved og Fod i Jærnkonstruktioner
og til Underlagsplader for Jærnbjælker.
Rundjærn og de smaa Dimensioner af Fladjærn gaar
desuden i Handelen i galvaniseret Tilstand,
450. b) Nittejærn er enten Svejsejærn, der bør fore-
trækkes ved Haandnitning med svære Nitter, fordi det er
mindre ømfindtligt for Blaaskørhed (se § 441), eller særligt
&
blødt Staal, der navnlig egner sig til Maskinnitning, hvor
Nitningen kan gøres færdig, inden Nitten er holdt op med
at gløde. Til Nitning af Dampkedler bør der altid bruges
Nitter af blødt Staal, da man ved Svejsejærn risikerer Tæ-
ringer, der kan fremkaldes ved de i Svejsejærnet indeholdte
Slagger. Til Nitning anvendes i Reglen de i Handelen gaaende
færdige Nitter, der er forsynede med Hoved i den ene Ende.
Hovedet kan være af forskellig Form efter de Fordringer,
der stilles til Nitningen. 1 Fig. 51 er vist de almindeligst
forekommende Former. Alle Dimensionerne er angivne i For-
hold til Nittens Diameter, a viser den almindelige Form,
hvor Hovedet er en Kuglekalot. Naar Nitterne er meget
lange, og Nitningen udføres varmt, har Hoveder af denne
Form nogen Tilbøjelighed til at springe af ved Nitteskaftets
Sammentrækning. I saadanne Tilfælde anvender man med
Fordel Formen b; men man maa da sørge for tilstrækkelig
stor Forsænkning. Hvis der ikke er Plads til Nittens frem-
20