Materiallære 1915

— 303 — og tykke Plader, idet Grænsen sættes ved 5 mm. Tykke Pla- der er nu altid af blødt Staal, medens tynde Plader — og da navnlig under 3 mm — ogsaa kan faas i Svejsejærn. Tynde Plader. Tykkelsen angives oftest ved Numre i en Pladelære, og dette gøres navnlig, naar den er under 3 mm. Pladelærens Numre og Dimensioner er de samme som Traad- lærens. Da der findes flere Systemer af disse (jvnf. § 449), maa man altid angive, hvilken Pladelære man benytter, eller opgive Tykkelsen i mm. Plader, der er tyndere end 2—3 mm, kaldes »Blik«. Det gaar dels i Handelen med sin natur- lige Overflade (dækket med Glødskal) og dels overtruk- ket med forskellige Metaller, saasom Tin, Zink, Bly, Kob- ber eller Nikkel, der skal beskytte Pladen mod Rust. For tynde Plader opgives i Reglen ikke noget Styrketal; men man forlanger undertiden, at Pia- den skal kunne taale en dobbelt Bøj- ~ ning. (Fig. 65). Hvid blik er fortinnet Blik, der er . . Fig. o5. blankpoleret efter Fortinningen ved Valsning mellem polerede Valser. Det anvendes navnlig af Blikkenslagerne. Galvaniseret Blik er forzinket Jærn. Det anvendes til Tagdækning og til mindre Beholdere. Det er langt billigere end Hvidblik; men det yder heller ikke saa stor Beskyttelse mod Rust, og Zinken er tilbøjelig til at springe af, naar Pladerne bøjes eller falses. Man kunde af Navnet antage, at Zinklaget paaførtes ad elektrisk Vej; men dette er som Re- gel ikke Tilfældet; thi i Almindelighed sker det ved at dyppe Pladerne i smeltet Zink, efter at de er befriede for Glød- skal ved Bejdsning med fortyndet Syre. Hvis Tagene er udsat for Angreb af stærk svovlbrinte- eller svovlsyrlingholdig Luft som i Nærheden af Gasværker o. lign., bruger man ofte forblyet Blik til Tagbeklædning, fordi Bly bedre modstaar saadanne Angreb end Zink, Som Regel er det beskyttende Metallag paaført ved at dyppe den bejdsede Jærnplade i smeltet Metal som ovenfor antydet; men man kan imidlertid ogsaa overtrække Pladerne