Materiallære 1915

— 313 — Fig. 84. »Valsetraad«, der er stærkt og sejgt Thomas- eller Mar- tinstaal eller til særlig Brug, f. Eks. til Klaverstrenge, af Digelstaal. Kulstofindholdet i Staalet varierer efter den An- vendelse, man gør af Traaden, fra 0,05 til 1 %. Valsetraa- den fremstilles ved Valsning som rundt Jærn med en Dia- meter paa 3—6 mm. Den bejdses først for at fjerne Valsehuden og trækkes derefter gennem et Trækhul i en Plade af særlig haardt Staal (Specialstaal), (Fig. 84). Ved den voldsomme mekaniske Paavirkning, som Traaden udsættes for under Træk- ningen, stiger dens Styrke meget stærkt, og samtidig forøges Haardheden, og Sejg- heden aftager. Overfladen er glat og jævn. Traad af denne Art, der benævnes »haardtrukket Traad«, anvendes, hvor der fordres stor Styrke eller Stivhed, f. Eks. til Staaltraadstove, Cycleeger, Stifter, Fjedre m. m. Kommer det særlig an paa at faa stor Sejghed, men mindre Styrke, kan Traaden ud- glødes efter Trækningen. Saadan udglødet Traad bruges til Hegnstraad, Bindetraad og Fletværk. 463. Traaden gaar i Handelen med Numre efter Traad- ellef Pladelæren (smign. § 449), og de fleste Numre kan faas baade haardtrukne og udglødede; de sidste benævnes ofte »sort Traad«, fordi der ved Glødningen danner sig Glødskal paa Overfladen. Desuden leveres Traaden over- trukket med forskellige Metaller for at beskytte den mod Rust, og der findes saaledes galvaniseret Traad (til Hegnstraad og Bindetraad til Murerbrug), fortinnet Traad (til Fastbinding af Flaskepropper), forkobret Traad (til Møbelfjedre) o. s. v. 464. Traad forlanges ofte med en vis Styrke og Sejghed, og for at kontrollere denne underkastes den Bøjnings-, Vridnings- og Trækprøver. Bøjningsprøverne foretages med det i § 199 beskrevne Apparat, og der forlanges i Reglen, at Traaden skal kunne taale 20 Bøjninger. Vridningsprøven foretages ved at sno en Traad med en Længde paa 75 Gange Traadtykkelsen paa en saadan Maade, at Traaden ikke hin- 21