Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 325 —
Rustdannelse er til Stede. Man siger, at saadant Jærn er
»passivt«, uden at man dog sikkert kan angive den virke-
lige Grund til denne mærkelige Tilstand. Kommer Jærn saa-
ledes i Berøring med Kromforbindelser, enten de foreligger
i vandig Opløsning som opløst Kaliumdikromat, eller de ind-
gaar som Farvepulver i Maling, f. Eks. som Zinkkromat, saa
viser det sig, at Jærnet er blevet passivt, og at det kan be-
holde sin Passivitet temmelig længe efter, at Kromsaltene er
fjernede. Dette er iagttaget paa bare Pletter, der har dannet
sig ved Afskalling af kromholdig Maling.
Den i ubeskyttet Jærn kunstigt fremkaldte Passivitet er
imidlertid af en saa kort Varighed, at man ikke tør regne
med den i Praksis, men maa bruge mere virksomme Me-
toder. Bestræbelserne maa gaa ud paa at holde luftholdige
Fugtlag borte fra Jærnet, og dette søger man at opnaa, idet
man bedækker Jærnets Overflade med et beskyttende Lag.
Dette lader sig vanskeligt udføre indvendig i Dampkedler;
men for disses Vedkommende har man søgt at modvirke
Rustdannelse, idet man saa vidt muligt har fjernet Luften
fra Fødevandet. Som beskyttende Lag anvender man dels
metalliske Overtræk eller Emaillering, dels Overtræk med
Jærnmellemilte, eller ogsaa paafører man et Lag af Fernis,
Oliemaling, Lak, Tjære eller Porllandcement. Undertiden
nøjes man ogsaa med at indfedte Jærnet med Olie, Vaselin,
Talg eller lignende Fedtstoffer.
478. Forinden det beskyttende Lag kan paaføres, maa
Jærnet imidlertid grundigt renses for Rust, gammel Maling,
Fedtlag og lignende. Der anvendes dels mekanisk, dels
kemisk Rensning. Mekanisk Rensning foretages ved Skrab-
ning, Slibning, Pudsning, Sandblæst o. s. v. Ved den kemiske
Rensning renser man derimod Jærnet ved Bejdsning med en
Syre. Efter Bejdsningen neutraliserer man Syren med Kalk-
mælk og afskyller omhyggeligt med Vand. Kemisk Rensning
gaar hurtigst, men maa foretages med stor Omhu af øvede
Folk. Det gælder nemlig om at uskadeliggøre selv den mindste
Syrerest, da denne vil give Anledning til Rustdannelse under
Beskyttelseslaget. Mekanisk Rensning tager længere Tid, men