Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 325 — Rustdannelse er til Stede. Man siger, at saadant Jærn er »passivt«, uden at man dog sikkert kan angive den virke- lige Grund til denne mærkelige Tilstand. Kommer Jærn saa- ledes i Berøring med Kromforbindelser, enten de foreligger i vandig Opløsning som opløst Kaliumdikromat, eller de ind- gaar som Farvepulver i Maling, f. Eks. som Zinkkromat, saa viser det sig, at Jærnet er blevet passivt, og at det kan be- holde sin Passivitet temmelig længe efter, at Kromsaltene er fjernede. Dette er iagttaget paa bare Pletter, der har dannet sig ved Afskalling af kromholdig Maling. Den i ubeskyttet Jærn kunstigt fremkaldte Passivitet er imidlertid af en saa kort Varighed, at man ikke tør regne med den i Praksis, men maa bruge mere virksomme Me- toder. Bestræbelserne maa gaa ud paa at holde luftholdige Fugtlag borte fra Jærnet, og dette søger man at opnaa, idet man bedækker Jærnets Overflade med et beskyttende Lag. Dette lader sig vanskeligt udføre indvendig i Dampkedler; men for disses Vedkommende har man søgt at modvirke Rustdannelse, idet man saa vidt muligt har fjernet Luften fra Fødevandet. Som beskyttende Lag anvender man dels metalliske Overtræk eller Emaillering, dels Overtræk med Jærnmellemilte, eller ogsaa paafører man et Lag af Fernis, Oliemaling, Lak, Tjære eller Porllandcement. Undertiden nøjes man ogsaa med at indfedte Jærnet med Olie, Vaselin, Talg eller lignende Fedtstoffer. 478. Forinden det beskyttende Lag kan paaføres, maa Jærnet imidlertid grundigt renses for Rust, gammel Maling, Fedtlag og lignende. Der anvendes dels mekanisk, dels kemisk Rensning. Mekanisk Rensning foretages ved Skrab- ning, Slibning, Pudsning, Sandblæst o. s. v. Ved den kemiske Rensning renser man derimod Jærnet ved Bejdsning med en Syre. Efter Bejdsningen neutraliserer man Syren med Kalk- mælk og afskyller omhyggeligt med Vand. Kemisk Rensning gaar hurtigst, men maa foretages med stor Omhu af øvede Folk. Det gælder nemlig om at uskadeliggøre selv den mindste Syrerest, da denne vil give Anledning til Rustdannelse under Beskyttelseslaget. Mekanisk Rensning tager længere Tid, men