Materiallære 1915

— 330 — meget, særlig til den første Strygning, den saakaldte »Grun- ding«. Som nævnt gaar Blymønje i kemisk Forbindelse med Fernissen under og efter Tørringen, saa at Malingen stivner til et haardt Lag, der binder godt til Jærnet. Bly- mønjens kemiske Indvirkning paa Fernissen er imidlertid i Længden for stærk, idet Malingen bliver saa haard og skør, at der danner sig Porer, hvorigennem Fugtighed kan trænge ind til Jærnet. Man skal derfor helst bruge Blymønje til Grunding, især da den ikke angriber Jærn, og derefter over- stryge den med en mere vandtæt Dækfarve. Hvis man bru- ger Blymønje til Dækfarve, bør man i hvert Fald blande den med et andet Farvepulver, der ikke indvirker paa Fer- nissen. Blymønje staar sig daarligt overfor svovlbrinte- og ammoniakholdig Luft og bør derfor ikke anvendes som Dækfarve i Stalde eller Gasværker. Under Vand staar Bly- mønje sig som Regel godt. Da Blymønje er giftig, maa den behandles med Forsigtighed. 490. Jærnmønje*), Fe., O3, har ogsaa rød Farve. Da den er billig og tillige ikke er giftig, anvendes den en De] i Stedet for Blymønje. Jærnmønje kan dog indeholde fri Svovlsyre og bør derfor helst undersøges, inden man an- vender den, idet Svovlsyreindholdet fremmer Rustdannelse. 491. Bly hvidt**) er basisk kulsurt Blyilte. Det angribes let af svovlbrinteholdig Luft under Dannelse af sort Svovl- bly. Det angribes ogsaa af Ammoniak og bør derfor ikke anvendes paa Gasværker. Derimod staar det sig godt overfor Angreb af svovlsyrlingholdig Røgluft. Blyhvidt bør ikke bruges rent, det blandes gerne med Zinkhvidt eller med slemmet, veltørret, fint pulveriseret Kridt. Saaledes tilberedt staar en Blyhvidtmaling sig godt i det fri. Rent, syrefrit Blyhvidt angriber ikke Jærn, men virker nærmest i Retning af at gøre Jærnet passivt. Da Blyhvidt imidlertid er giftigt og derfor farligt at arbejde med, bør man saa vidt muligt undgaa at anvende det. 492. Zinkhvidt***), Zn O, er et udmærket Farvepulver, •) § 134. **) § 113. ***) § 120.