Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 339 —
det til Beskyttelse af andre Metaller, idet disse fortinnes,
d. v. s. overtrækkes med et Lag Tin.
511. Tin anvendes ellers temmelig sjældent ublandet,
fordi dets høje Pris er en Hindring, og i Reglen er kun det
tyndeste Staniol og Fortinningen paa Jærnplader (Hvidblik)
af rent Tin.
Aluminium.
(Se § 123.)
512. Handelsaluminium er temmelig rent, da det mister
sine gode Egenskaber, naar det indeholder ret mange Uren-
heder. Paa en frisk Brudflade er Farven hvid, men i Tidens
Løb bliver den mere blaalig. Dets fornemste Egenskab er
dets ringe Vægtfylde, der kun er 2,7. Det er sejgt og stræk-
keligt og lader sig valse og trække til Traad. Det staar sig
godt mod Luftens Angreb ved almindelig Temperatur, me-
dens det ved Opvarmning let ilter sig. Dette har Betydning,
naar Aluminium skal loddes, og man maa derfor anvende
særlige Flussmidler for at opnaa en god Forbindelse paa
denne Maade.
513. Aluminium er i smeltet Tilstand temmelig tykt-
flydende, og det egner sig derfor ikke til fine Afstøbninger,
og støbt Aluminium har ikke synderlig stor Anvendelse.
Derimod har det valsede Aluminium i de senere Aar faaet
en udstrakt Anvendelse til Kogekar, fordi det modstaar An-
greb af Syrer og Alkalier. Vandkedler af Aluminium kan
f. Eks. befries for Kedelsten ved Salpetersyre, der ikke an-
griber det.
514. Aluminiums Ledningsevne for Elektricitet er 62,
naar Kobber sættes til 100. Det kan derfor betale sig at
bruge Aluminium til elektriske Ledninger, naar dets Pris
pr. kg. ikke er over det halve af Kobberets.
515. Det gaar i Handelen som Blokke, Plader, Traad og
Rør. Ovenfor er allerede nævnt en Del Anvendelser, og des-
uden bruges en stor Del Aluminium til Legeringer, hvorom
senere, og til Tilsætning ved Staalfabrikationen (se § 410).