Materiallære 1915

— 346 — zerne kun af Kobber og Tin, nu giver man dem ofte en Tilsætning af lidt Zink og Bly. Derved nedsættes Haard- heden og Styrken. Zinken forøger dog Støbeligheden, og en ringe Blytilsætning gør Bronzen lettere bearbejdelig med skærende Værktøjer. Da der i Handelen gaar en Del Bron- zer, der slet ikke indeholder Tin, f. Eks. Aluminiumbronze og Manganbronze, kalder man nu sædvanlig Kobber-Tin- legeringerne for Tinbronzer. Tinbronzerne er støbelige, og kun de tinfattigste med 2 å 5 % Tinindhold lader sig smede, valse og præge. Tin- bronzerne har Tilbøjelighed til at danne »Særstørkninger«, d. v. s. der danner sig under Størkningen særlig tinrige eller tinfattige Partier i dem. Særstørkningerne modvirkes ved hurtig Afkøling af Støbegodset, ligesom Bronzen udstøbes ved den lavest mulige Temperatur. Opvarmning til Rødglød- hede af støbt Bronze og paafølgende hurtig Afkøling, den saakaldte »Anløbning« af Bronze, gør den blødere og mere smidig. En Zinktilsætning modvirker ogsaa Særstørkningen. Ved Tinbronzernes Fremstilling smeltes Kobberet for sig, hvorefter det smeltede Tin tilsættes. Den saaledes fremstillede Bronze kommer let til at indeholde noget Tinsyre,*) der for- ringer dens Styrke og Sejghed og gør den tykflydende i smeltet Tilstand. 526. Maskinbronze har større Haardhed og Styrke end Messing, og den taaler bedre Varme. Den anvendes der- for særlig til Pander og Lejer samt til Haner, Ventiler og lignende Armaturgenstande til Brug ved Damp- og Varmt- vandsanlæg. Endvidere bruges den til Maskindele, der er særlig udsat for at ruste, f Eks. til Dele af Saltvandspum- per og lignende. Almindelig. Maskinbronze indeholder 5 å 7 % Tin og 2 å 4 % Zink. Stilles der særlige Krav i Ret- ning af Modstandsevne overfor Slid og Angreb af Søvand, er Tinindholdet gerne 8 å 10 % og Zinkindholdet 2 å 6 %. Den kaldes i Reglen »Metal« eller »Rødgods«. 527. Kunstbronze bruges til Statuer, Basrelieffer, Møn- ') Se § 68.