Materiallære 1915

— 352 — Aluminiumlegeringer. 539. Som tidligere nævnt anvendes Aluminium en Del til Legeringer, der særlig finder Anvendelse til Genstande, som skal have Aluminiets Lethed, men som tillige skal besidde større Styrke eller Støbelighed end rent Aluminium. Disse Legeringer indeholder som Regel over 90 % Aluminium. Af de forskellige Aluminiumlegeringer skal her kun om- tales det saakaldte »Duralumin« samt en støbelig Aluminium- Kobber-Zinklegering. 540. Duralumin indeholder 0,5 % Magnium, 3,5 å 5,5 % Kobber og 0,5 å 0,8 °/0 Mangan, medens Resten er rent Alu- minium. Vægtfylden er ca. 2,77 å 2,84. Styrken er betydelig, men retter sig efter den Behandling, Materialet har været underkastet. Der forhandles saaledes haarde 2 mm tykke Duraluminplader, som har en Styrke paa ca. 57 kg. pr. mm2 og en Forlængelse paa ca. 2,5 %. Man kan godt faa en be- tydelig større Forlængelse, men saa bliver Styrken mindre. Duralumin staar sig godt overfor Vejrets Indflydelse og viser stor Modstandsevne overfor kemiske Angreb samt over- for Angreb af Søvand. Det lader sig ikke støbe. Duralumin anvendes til Konstruktion af Luftskibe, til Patron- og Granathylstre, endvidere til Kogekar og Mejeri- spande, Stigbøjler, Seletøjsbeslag samt til kunstige Lem- mer in. m. 541. Aluminium-Kobber-Zinklegeringer. Som Eksempel paa en udmærket støbelig Aluminiumlegering skal anføres en Legering med Sammensætning 91 °/0 Al, 7 °/0 Cu og 2% Zn. Denne Legering giver smukt Støbegods, og hvis den efter Støbningen gelbbrændes i varm, koncentreret Salpetersyre*), faar Genstandene en smuk, sølvhvid Farve, der er meget bestandig i Luften. *) Den koncentrerede Salpetersyre opvarmes i en Skaal, der er udhamret af en Aluminiumsplade.