Materiallære 1915

 f — 356 — c) finkornet Struktur. De enkelte Mineralkorn lader sig kun skelne med Lupe. d) tæt Struktur. De enkelte Mineralkorn kan kun skel- nes ved ret stærk Forstørring. e) glasagtig Struktur. Massen er ganske ensartet, uden Spor af Korn eller Krystaldannelse. f) porfyrisk Struktur. Der lindes store krystallinske Korn i en tæt eller glasagtig Grundmasse. g) skifret Struktur. Mineralet lader sig udspalte i en eller flere Retninger i forholdsvis tynde Plader. h) porøs Struktur. Mineralet er gennemsat af større eller mindre Porer. 546. De sammenkittede Stenarter er i Reglen afsat ved Vandets Hjælp og kaldes derfor ogsaa Sedimentbjerg- arter. Deres Struktur benævnes som ved de krystallinske; men de forekommer ikke med alle foran nævnte Struktur- former. De naturlige Stens tekniske Egenskaber. 547. Styrken. De naturlige Sten anvendes saa godt som udelukkende paa en saadan Maade, at de kun paavirkes til Tryk, fordi de kun er lidet modstandsdygtige overfor Træk og Bøjning; f. Eks. er Bøjningsstyrken kun ca. Wo al Tryk- styrken, og Trækstyrken er endnu mindre. Det er derfor kun Trykstyrken, der skal behandles i det følgende. Trykstyrken bestemmes i Reglen ved Tryklorsøg med Tærninger med 50 mm Kantlængde, og det er af Vigtighed, at Trykket er nøjagtig aksialt, hvorfor Prøvelegemets Tryk- flader maa være nøjagtig plane og parallelle. Styrken afhænger ofte af Stenens Vandindhold, idet mange naturlige Sten har en mindre Styrke i vandmættet 1 il- stand end helt tørre, og dette gælder navnlig den Fugtighed, der findes i dem ved Brydningen (Brudfugtigheden). Navnlig Kalk- og Sandsten er mindre stærke og haarde i brudfugtig Tilstand end i udtørret. For at faa Resultater, der kan sam- menlignes, maa man derfor prøve Stenene, enten helt tørre eller helt vandmættede.