Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 372 —
592. Det meste Porfyr til Bygningsbrug faas fra Norge.
I Sverrig brydesen særlig smuk Porfyrart, »Elfsdaleporfyr«,
der navnlig bruges til Kunstgenstande, saasom Vaser, Urner,
Brevpressere o. lign.
De krystallinske Skifre.
Gneis.
593. Gneis har samme Sammensætning som Granit, men
Glimmeren kan være af en anden, lys Art.*) Den adskiller
sig imidlertid fra Granit ved at være tydelig lagdelt, hvilket
navnlig skyldes, at Glimmeret optræder i parallelle Lag. Den
er derfor lettere at bryde end Granit; men anvendes iøvrigt
paa samme Maade. Jo tykkere Lagene er, desto bedre mod-
staar den Forvitringer. De tynde, glimmerrige Stoffer for-
vitrer meget let.
594. Gneis er meget udbredt og findes i store Mængder
i Skandinavien, hvor den navnlig brydes i Sverrig. Ved Gøte-
borg og Varberg brydes Gneis til Brosten, og det sidste Sted
findes desuden en mørkegrøn Gneis, der lader sig udsave
til tynde Plader og polere smukt. Den bruges navnlig til
Vægbeklædning og Gravsten.
Serpentin.
595. Serpentin er et Magniumsilikat, der er opstaaet ved
Omdannelse af andre Stenarter. Farven er ofte grøn, men
kan være lysegul eller brun. Strukturen er tæt, og Bruddet
*) Denne Glimmer kaldes Muskovit og adskiller sig fra den i §578
omtalte sorte Glimmer (Bio tit) ved at indeholde Kalcium i
Stedet for Magnium og Jærn Den findes undertiden som store
Tavler, der let lader sig spalte ud i meget tynde, gennemsigtige
Plader. Den har et højt Smeltepunkt og bruges dertor til Ruder
i Ovne og kaldes til dette Brug i Reglen fejlagtig for »Marie-
glas« (se § 628). Den anvendes desuden som et udmærket
Isolationsmateriale i Elektroteknikken.