Materiallære 1915

— 26 — sprøjtning med Vand, Kvælning af Ild med Tæpper eller Sand). 15. Ved alle Forbrændinger udvikles Varme, og den Varmemængde, som 1 kg af et Stof afgiver ved Forbræn- ding, er altid den samme for samme Stof og kaldes Stoffets Brændværdi. Brintens Brændværdi er 29000 Kai., Stenkuls ca. 7000 Kai. Derimod er den Temperatur, der naas ved Forbrændingen, forskellig og afhænger al de Forhold, under hvilke Forbrændingen foregaar. I ren Ilt er Forbrændings- temperaturen højere end i Luft, ligesom F orbrændings- temperaturen stiger, naar Forbrændingsluften opvarmes. Forbrændingstemperaturen er altid højere end Antændelses- temperaturen, og dette benyttes til Antændelse af Stofler med høj Antændelsestemperatur. Saaledes er Træets An- tændelsestemperatur lavere, men dets Forbrændingstempe- ratur højere end Kuls Antændelsestemperatur. Man kan derfor tænde Kul med brændende Træ. Som ovenfor nævnt vil der altid udvikles den samme Varmemængde, naar et brændbart Stof ilter sig, ligegyldigt under hvilke Forhold det sker. I Organismerne linder der netop en saadan langsom Iltning med deraf følgende Varme- udvikling Sted, idet Blodet optager Ilt i Lungerne, og paa sin Vej gennem Legemet ilter det dermed Kulstoffet til Kul- syre, der atter udaandes. Et noget lignende Forhold gør sig gældende ved Selv- antændelse af Stoffer, der ikke i og for sig er selvantænde- lige, f. Eks. svovlholdige Kul, fedtet Tvist o. Ign. Der fore- gaar her en langsom Iltning, og da den herved udviklede Varme kun langsomt ledes bort, stiger 1 emperaturen efter- haanden saa højt, al der sker en Antændelse. 16. Stofferne kan enten brænde med Flamme eller blot ved Glødning. Da Flammen bestaar al brændende Luftarter, vil et Stof kun kunne brænde med Flamme, hvis det selv er luftformigt eller under Forbrændingen udvikler Luftarter ved Fordampning eller Sønderdeling. Magnium brænder med Flamme, fordi det fordamper under borbræn-