Materiallære 1915

— 411 reduceres til sort Jærnforilte, og man faar en smuk blaasort til dyb sort Farve. Naar Dampningen er færdig, maa Ovnen henstaa til Afkøling, hvorved ingen Lufttilførsel maa finde Sted, da Kulstoffet ellers bortbrænder. B. Lervarernes Egenskaber, Prøvning, Anvendelser m. m. 704. Almindelige Mursten. De brændte Murstens Varig- hed og Styrke afhænger i høj Grad af Bræn di ngsgra- den. Murstenene sorteres derfor i halvbrændte, fuld- brændte og haardtbrændte Mursten. Hertil kommer end- videre de saakaldte Ildsten eller Vragsten. For Anvendel- sens Skyld har det stor Betydning, at Sorteringen foretages omhyggeligt. Halvbrændte Sten egner sig saaledes kun til Indermure. De er blege af Farve, er afsmittende og har kun ringe Styrke. De opsuger meget Vand og er ikke frostbeständige. Slaar man paa dem, har de en dump Klang. Fuldbrændte Sten bruges til alt almindeligt Murværk, medens de haardtbrændte Sten, der har større Vejr- bestandighed, anvendes som Facadesten, samt til Sokler, Dampskorstene m. m. Begge Sorter udmærker sig ved deres Klangfuld hed. Ildsten eller Vragsten er de Sten, der har dannet Fyrskakternes Vægge. De har derfor været saa stærkt op- varmet, at de delvis er smeltet, hvorfor de er krumme og skæve. De kan ikke bruges til regelmæssigt Murværk; men da de delvis er sintret, anvendes de paa samme Maade som Klinker (se § 732) i tarvelige eller primitive Bygninger. 705. Varigheden afhænger foruden af Brændingsgraden tillige af Lerets Beskaffenhed og Forberedning. Mursten af fedt Ler er undertiden ikke vejrbestandige. Hvis Tempera- turstigningen ved Brændingen nemlig har været lidt for rask, kan der, særlig ved fede, kalkfattige Lerarter, danne sig en haard, lidet porøs Yderskal, medens Stenens Indre ikke er gennembrændt. Udsættes en saadan Sten i vandmættet 27*