Materiallære 1915

— 417 de Rumfangsforandringer, Tagstenene underkastes paa Grund af Temperaturforandringer. For at forøge Elasticiteten og styrke Sammenhængen blander man ofte Fæhaar i Under- strygningsmørtelen. I Almindelighed anvendes Kalkmørtel som Understrygningsmørtel; men selv om Kalk mørtel blandes med Fæhaaar, er den dog ikke meget varig og er af den Grund dyr at bruge. En Blandingsmørlel af Kalk og Cement er heller ikke egnet til Understrygning, da den er for uelastisk og saa stærk, at Tagstenene ved Sammentrækning paa Grund af Afkøling revner paa langs. Derimod har man opnaaet gode Resultater med en Blandingsmørtel af Kalk og Ceopskalk, *) hvori der er blandet Fæhaar. 722. Fra Tyskland og Holland indføres en Del glaserede Fal s tagsten af meget forskellig Form og Farve. De udmær- ker sig ved en meget regelmæssig Form, da de er fremstillet af særlig godt Ler. I de senere Aar har man dog ogsaa begyndt at fremstille glaserede Falstagsten her i Landet. Frederiksholms Tegl- værker ved København fremstiller saaledes smukke og hold- bare glaserede Falstagsten. 723. Fliser er tynde Lerplader, der i Nutiden har fundet stor Anvendelse til Beklædning af Fortove, Gulve, Korrido- rer og Vægge. Som omtalt i § 695 fremstilles de sædvanlig ved Strængpresning eller Tørpresning, og Formen er enten kvadratisk, rektangulær eller sekskantet. 724. Gulv- og Fortovsfliser fremstilles i stor Mængde og af meget forskellig Beskaffenhed. Til Kirkegulve samt til Gulve i Landbygninger bruges ofte almindelig haardtbrændte Mursten eller kvadratiske Teglfliser, der indføres fra Flensborg. En saadan Gulvbe- klædning er ikke meget varig, da den temmelig hurtig slides. 725. Til Gulve i Fabriksrum og til Fortovsbeklædning maa der bruges Fliser af solidere Beskaffenhed. De frem- stilles af kalkfri Lerarter, der som Regel er temmelig ildfaste, og de brændes til Sintring. Tykkelsen er gerne fra 3 til 5 cm; ') Angaaende Ceopskalk henvises til Afsnittet om Mørtler.