Materiallære 1915

— 420 — sugningsevne og Modstandsevne overfor Slid, hvilket sker som beskrevet i §§ 549 og 165. For de tarvelige Flisers Ved- kommende undersøges dog ogsaa Frostsikkerheden, hvis Fliserne skal benyttes i det fri. 729. Lerrør fremstilles næsten altid paa Maskine. Til Fremstilling af Drænrør bruges en almindelig Murstens- maskine med særligt Mundstykke, medens saltglaserede Ler- rør sædvanlig fremstilles i lodrette Presser. 730. Drænrør anvendes til Bortskaffelse af Grundvand. De fremstilles af almindeligt Teglværksler, og de maa være saa porøse, at Grundvandet kan trænge ind gennem Væggene. Rørene er cirkulære og uden Muffe, og ved Nedlægningen stødes Enderne uden noget Bindemiddel. Drænrør skal være fri for Korn af brændt Kalk, hvorfor de ofte underkastes en Autoklavprøve (se § 708). De maa ikke indeholde Revner, hvilket kan høres paa Klangen. De skal endvidere være fuldbrændte og klangfulde. 731. Saltglaserede Rør skal i Modsætning til Drænrør være tætte, da de særlig bruges som Kloakrør. De fremstilles af Ler, der taaler en høj Brændingstemperatur, og Leret blandes sædvanlig med Chamotte, for at Svindet ikke skal blive for stort. Rørene brændes til Sintring. For ydermere at sikre Tætheden samt for at skaffe en smuk, glat Over- flade overtrækkes de med en Saltglasur. Rørene er cirkulære og er forsynet med Muffe, der indvendig har Riller til Fast- holdelse at Pakningsmaterialet. Af samme Grund har Rørets Spidsende ogsaa Riller udvendig. Ved Lægningen kan salt- glaserede Kloakrør samles med plastisk Ler eller Cement- mørtel 1 : 2. Med Ler bliver Samlingen dog ikke altid tæt nok, selv om man styrker den ved udvendig at anlægge en tyk Vulst af Ler. Paa den anden Side er Forbindelsen saa elastisk, at den taaler en mindre Sætning af Rørene, uden at der opstaar Revner i den. Cementmørtel giver god Tæt- hed, men den revner, hvis Rørene sætter sig. En udmærket Samling tilvejebringes af Asfaltmastiks og Goudron. Man omgiver Mufferne med en Lerpølse og støber dem fulde