Materiallære 1915

— 31 — Natrium, Kalium og Magnium. Baade Klornatrium (Kogsalt), Klorkalium og Klormagnium findes i Havvandet, og desuden forekommer de i Saltkilder, Saltsøer (det døde Hav) samt som Lag i Jorden (Stensalt), navnlig ved Stassfurth i Preussen og Wieliczka i Østrig. Klor er en gulgrøn Luftart med stikkende Lugt og Smag. Det angriber Slimhinderne og Aandedrætsorganerne, og kan ved Indaanding i større Mængde fremkalde Blodspytning. Dets Vægtfylde er stor, ca. 21/., Gange Luftens = 2,45); man kan derfor fylde et Glas med Klor blot ved at føre Ledningen ned i det. Klor er let opløseligt i Vand, idet 1 Rfg. Vand opløser 3 Rfg. Klor til Klorvand, der ganske har Klorets Parve og Egenskaber. Klorvand maa opbevares i Mørke, da Klor har stor Tilbøjelighed til at forene sig med Brint, og under Lysets Paavirkning spalter Vandet, idet der dannes Klorbrinte og fri Ilt. Ved samtidig Anven- delse af Tryk og Afkøling kan Klor fortættes til en gulgrøn Vædske, der gaar i Handelen i Staalflasker. Klor forener sig let med andre Stoffer og kan direkte forbinde sig med alle Stoffer, undtagen Ilt, Fluor, Kvælstof og Kulstof. Mange Stoffer forener sig med Klor under Ildfænomener f. Eks. findelt Antimon, uægte Bladguld o. a. Med Brint forbinder Klor sig særlig let, og Kloret spalter mange Brintforbindelser, idet den selv forbinder sig med Brinten, f. Eks. Terpentin- olie. Herpaa beror Klorets blegende Virkning, idet Kloret ved at spalte Vand frigør Ilt, der da i Dannelsesøjeblikket (»in statu nascendi«) virker stærkt blegende. Klor anvendes navnlig til Blegning af Klude i Papir- fabrikationen (det angriber Silke og Uld) og til Desinfektion. Det fremstilles ved at ophede Brunsten med Salt- syre, idet MnO2 4- 4 H Cl = Mn Cl2 Cl2 -f- 2 H2O. Udviklingen foregaar lettest, naar man fremstiller Klorbrinten under selve Processen ved i Stedet for Saltsyre at benytte en Blanding af Klornatrium og Svovlsyre (se nedenfor).