Materiallære 1915

— 458 — lied lagdelt Istidssand (se § 677). Det er temmelig skarp- kantet og indeholder foruden Kvartskorn tillige Granit- og Feldspatkorn samt Kalkkorn, det er ofte lerholdigt, hvilket er uheldigt til Mørtelbrug, navnlig hvis Leret sidder fast paa Kornene. Sand til Mørtelbrug bør være skarpkantet, støvfrit og lerfrit. Det skal helst være en Blanding af groft og middel- fint Sand, og de mindste Korn skal helst ikke være under x/2 mm store. 782. Grus. Ved Grus forstaar man Sandsorter, der inde- holder Korn, som er større end 5 mm. Indeholder Gruset særlig mange Korn over 5 mm, kalder man det ofte for Sten- grus. I det hele taget indeholder Gruset gerne betydelige Mængder af Sten i alle Størrelser. De største Sten løses af ved Gravningen i Grusgraven, medens de mindre kan fjer- nes ved Harpning, saa at Gruset kommer til at indeholde de Kornstørrelser, der skønnes mest hensigtsmæssige for An- vendelsen. I mange Tilfælde bruges Gruset dog uden at være harpet. Almindelig harpet Grus kaldet ofte Betongrus. Det kan indeholde Korn op til 15 mm Størrelse. Til grov Puds og til fin Beton fremstilles finharpet Grus, som man faar ved Harpning af Betongrus. 783. Ved Harpningen kan man faa Stenene sorterede. Men skelner f. Eks. mellem Ærtesten, Nøddesten og Singel. Ærtestens Kornstørrelse er ca. 10 til 15 mm. Ærtesten anvendes særlig til Jærnbeton. Nøddesten. Kornstørrelsen ligger omtrent mellem 15 og 30 mm. Nøddesten bruges særlig til Jærnbeton. Singel har en Kornstørrelse mellem 30 og 50 mm. Den øverste Grænse ansættes undertiden noget højere, men den bør dog næppe overstige 60 mm. De lavere Grænser, ca. 30 mm, overholdes dog heller ikke. Undertiden samler man alle de harpede Sten i en Bunke og kalder den saaledes er- holdte Afharpning for Singel. Som Mørtelmateriale anvendes Singel særlig til alminde- lig Beton.