Materiallære 1915

— 467 — ning og selv ved en mindre omhyggelig Behandling giver en mere ensartet Beton. Tør Beton indeholder saa lidt Vand, at selv den kraf- tigste Stampning ikke kan bringe Vand til at træde frem i Betonens Overflade. Styrken bliver kun ringe selv ved kraf- tig Stampning. Tør Beton anvendes derfor kun i Tilfælde, hvor det gælder om hurtigt igen at kunne disponere over Formen, medens der ikke stilles større Krav til den frem- stillede Cementvares Styrke. 797. Betonens Udstøbning skal ske saa hurtigt som muligt efter Blandingen særlig i varmt og tørt Vejr. Man bør derfor ikke fremstille mere Beton, end at den kan an- vendes i Løbet af 1 højst 2 Timer. Hvis Betonen efter en Tids Henliggen synes at trænge til en forøget Vandtilsæt- ning, er dette et Tegn paa, at Størkningen er begyndt. Betonbunken skal opbevares beskyttet mod Regn, Solskin og Blæst. Ved Betonens Transport bør man saa vidt muligt undgaa Rystelser, for at Stemiiaterialet ikke skal bundfælde sig. Ved Udstøbningen kastes Betonen ned i Formen eller Udgravningen. Er Udgravningen dyb, skal Nedkastningen foregaa i tiere Sæt, da Stenene ellers vil bundfælde sig ved Stødet. Man anvender i saa Fald flere Lad og kaster den fra Lad til Lad. Udstøbningen sker lagvis, og Laget maa ikke være tykkere, end at det kan gennemarbejdes ved Stampning. I Almindelighed vil 15 å 20 cm være et passende tykt Lag for jordfugtig Beton, ved plastisk Beton kan Tyk- kelsen gaa op til ca. 30 cm. Stampningen udføres med Jærnstødere eller jærnbeslaaede Træstødere, og den maa rette sig efter Betonens Art. Jo vaadere Betonen er, desto mindre Stampning kræves der, for at den skal blive tæt. Er Betonen meget vaad, maa Stampningen foregaa forsigtigt, da man ellers risikerer, at Stenmaterialet synker til Bunds paa Grund af Bearbejdningen. Forinden et nyt Betonlag lægges paa, maa Overfladen af den færdigstampede Beton opkradses, da man ellers ikke faar tilstrækkelig god Forbindelse mellem de enkelte Lag. Er der gaaet saa lang Tid, at Størkningen er begyndt i det