Materiallære 1915

— 470 - Kalksalte, angriber ikke Betonen. Det samme er Tilfældet med alkaliske Opløsninger, f. Eks. Opløsninger af Sæbe, Soda og Kogsalt. Hvis Beton gennemsives af blødt Vand, vil dette opløse Kalkhydrat, der ved Vandets Fordampning fra Betonens Overflade vil udskille sig i dennes Porer og under Indvirk- ning af Luftens Kulsyre omdannes til kulsur Kalk, saa at Betonoverfladen bliver hvidskjoldet. Porøs Beton vil fuld- stændig ødelægges, hvis den til Stadighed udsættes for Gennem- sivning af blødt Vand. Man har ogsaa Eksempler paa, at gode, tætte Cementrør hurtigt er gaaet til Grunde, fordi de blev benyttet til Vandledning for blødt Drikkevand. Kulsyreholdigt Vand angriber Beton stærkt. Kulsyren omsætter sig med Kalkhydrat til kulsur Kalk, der opløses af det kulsyreholdige Vand, idet der dannes sur kulsur Kalk (se § 105). Efter nogen Tids Forløb ophører Angrebet dog, idet der samtidig danner sig et Lag Slim paa Betonoverfladen. Fjernes dette Slimlag, vil Angrebet imidlertid atter begynde. Kloakvand vil som Regel ikke skade Beton, særlig ikke hvis Betonen er tæt. Tilføres der imidlertid Kloaken syre- holdigt Afløbsvand fra Fabrikker, vil Betonen kunne øde- lægges, hvis den ikke bestryges med en passende Imprægne- ring, f. Eks. med Asfaltlak. Havvand virker opløsende paa Betonens Kalksalte. Er Betonen imidlertid tæt, saa at den kun kan angribes paa Overfladen, tager den kun ringe Skade, saa meget mere som Havvandets Magniumklorid og Magniumsulfat omsætter sig med noget af Cementens Kalksalte, saa at der udskilles uopløseligt Magnesiahydrat i Betonfladens Porer, hvorved Saltvandets Indtrængen modvirkes. Forinden Betonblokke nedsænkes i Havvand, anbefales det at bestryge dem med Kultjære, der lukker Porerne i Betonens Overflade. Til Brug i Havvand bør man næppe bruge magrere Betonblandinger end 1:2:4, da det særlig gælder om, at Betonen er tæt. Porøs Beton gaar nemlig hurtigt til Grunde. Saltsyre, Salpetersyre og Eddikesyre danner letopløselige Kalksalte med Cementens Kalk. Betongulve i Mejerier og