Materiallære 1915

— 36 — surt og danner Salte med Baserne, hvis Sammensætning svarer til en Syre af Sammensætning H2 S03. Denne Syre kendes imidlertid ikke i fri Tilstand, men kun i vandig Opløsning, idet den ved Opløsningens Opvarmning uddrives som SO2. Saltene af denne Syre kaldes svovl syrlige Salte, og Forbindelsen H2 SO3 burde derfor hedde Svovl- syrling, medens SO2 burde hedde Svovlsyrlinganhydrid, idet man ved et Syreanhydrid forstaar en Syre, hvis Brint er bortgaaet i F’orm afVand. Svovlsyrlingens Anhydrid faar altsaa Sammensætningen H2 SO3 -t- H2 O = SO2. Da selve Svovlsyrlingen som nævnt ikke kendes i fri Tilstand, plejer man at kalde Svovlsyrlinganhydrid for Svovlsyrling. Svovlsyrling kan ved Tryk let fortættes til en Vædske, der koger ved -4- 10 °. Den anvendes til Kølemaskiner, til Blegning af Uld, Silke og Straa, til Fremstilling af Svovlsyre og af Træmasse til Papirfabrikation. Den fremstilles i dette Øjemed ved Forbrænding af Svovl eller Svovlkis (S-+-2O = SO2). I mindre Mængde kan den fremstilles ved at koge Kobber med koncentreret Svovlsyre. Svovlsyre, H2 SO4, forekommer i Naturen som svovlsure Salte. I ren Tilstand er det en farveløs, olieagtig Vædske af Vægtfylde 1,86. Den koger ved 338° og udsender tykke, hvide Dampe. Den angriber allerede i kold Tilstand mange Metaller, og ved Kogning opløser den alle Metaller, undtagen GuJd og Platin. Den optager Vand med Begærlighed og forkuller organiske Stoffer f. Eks. Træ, Tøj, Sukker o. s. v., idet den berøver dem deres Vand. Naar den skal fortyndes med Vand, maa man forsigtig og under Omrøring hælde Syren i Vandet, ikke omvendt, og Blandingen opvarmes stærkt. Paa Grund af Svovlsyrens høje Kogepunkt kan den benyttes til Fremstilling af andre Syrer af deres Salte, f. Eks. Klorbrinte, Salpetersyre o. a. Svovlsyre er den mest anvendte Syre; den benyttes i ud- strakt Grad i den kemiske Industri, og der fabrikeres store