Materiallære 1915

— 35 — som Svovlblomster, men den største Del vil samle sig som Vædske paa Rummets Bund, hvorfra det tappes ud og udstøbes i vaade I ræfornie til Stangsvovl, Af det naturligt forekommende Svovlkis kan der ogsaa fremstilles Svovl ved at ophede det i lukkede Retorter, hvorved der frigøres Svovl under Dannelse af Svovljern, Fe S2 = Fe S 4- S. 32. Svovlbrinte. Svovl danner med Brint Forbindelsen Svovlbrinte H,S, der er en farveløs Luftart med en ubehage- lig Lugt, der minder om raadne Æg. Den opstaar bl. a., naar svovlholdige, organiske Stoffer f. Eks. Æg og Tang raadner. Den er giftig og fremkalder ved Indaanding i større Mængder Besvimelser. Antændes den, brænder den til Svovlsyrling og Vand. Den er opløselig i Vand og Op- løsningen reagerer svagt sur. Svovlbrinte har meget stor Anvendelse i den kemiske Analyse, idet den udfælder mange Metalsalte af deres Op- løsninger som Svovlmetaller. Leder man f. Eks. Svovlbrinte til en Opløsning af Kobbervitriol, vil der udskilles et sort Bundfald af Svovlkobber, Cu S()t -L H2S = Cu S + H2 SO4. Denne Egenskab hos Svovlbrinten er ogsaa Skyld i, at den hvide Malerfarve Blyhvidt mørkner, og at Sølvtøj »an- løber«, idet der dannes henholdsvis sort Svovlbly og Svovl- sølv, naar der findes Svovlbrinte i Luften, hidrørende f. Eks. fra forraadnende Tang o. Ign. Svovlbrinte fremstilles i Reglen ved at sætte fortyndet Svovlsyre til Svovljern, H2 SO4 4- Fe S = Fe S()4 4- H2S. 33. Med Ilt og med Ilt og Brint danner Svovl flere Forbin- delser. Her skal kun omtales Svovlsyrling og Svovlsyre. Svovlsyrling (Svovldioxyd), SO2. Naar Svovl antæn- des, \il del blænde med blaa Flamme til Svovlsyrling, der er en farveløs Luftart med en stikkende Lugt. Den er letopløselig i Vand, idet 1 Rfg. Vand ved almindelig Tempe- ratur opløser ca. 50 Rfg. Svovlsyrling. Opløsningen reagerer 3*