Materiallære 1915

— 489 — 832. Asfalten kan ikke anvendes paa Steder, hvor den er udsat for Angreb af Syrer, der opløser Kalkstenen, eller for stadigt Oliespild, der blødgør Goudronen. Den taaler heller ikke stærk Varme og bør derfor ikke bruges i Kedel- rum, hvor de glødende Slagger hurtigt ødelægger den. Naar den udsættes for Solvarmen, bliver den blød, og tunge Gen- stande, der henstaar paa den, kan da trykke sig ned i den. 833. Naar Asfalten skal bruges til Belægning af Vej- baner med meget stærk Færdsel, anvendes den i Reglen som Stampeasfalt. Hertil bruges pulveriseret Asfaltsten, der males til et meget fint Pulver, som i opvarmet Tilstand ud- bredes paa Vejbanen og faststampes med varme Stampere. Herved komprimeres Asfalten dog kun delvis, og den egent- lige Komprimering foregaar under den senere Færdsel, under hvilken Asfalten stadig bliver fastere og haardere. Hvis der ikke finder en saadan stadig Komprimering Sted, vil As- faltens Overflade blive rynket og faa Revner. Man bør derfor ikke bruge Stampeasfalt i Porte og paa Gaardspladser, hvor der som Regel kun er ringe Færdsel. • Kunstig Asfalt. 834. Da Asfalten er temmelig dyr, har man forsøgt at erstatte den med kunstigt fremstillede Præparater, der ogsaa til mange Anvendelser kan gøre lige saa god Fyldest. De her i Landet brugte kunstige Asfaltsorter er alle fremstillede af Stenkultjære, der sammensmeltes med Massut og Beg. De anvendes navnlig til Isolering af fugtige Kældermure og til Isoleringslag i Mure. Naar den kunstige Asfalt skal anven- des til Bestrygning af fugtige Mure, maa disse først renses meget omhyggeligt for al løs Kalk, ligesom de maa være fuldkommen tørre. Asfalten smeltes derefter forsigtigt i en Jærngryde og paastryges saa tykt som muligt to Gange. Det vil være mest økonomisk at berappe Murene forinden Paastrygningen, da de raa Murflader ellers sluger megen Asfalt. Naar Laget er stift, maa man undersøge, om der er Huller noget Steds, hvorigennem Fugtigheden kan trænge