Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 489 —
832. Asfalten kan ikke anvendes paa Steder, hvor den
er udsat for Angreb af Syrer, der opløser Kalkstenen, eller
for stadigt Oliespild, der blødgør Goudronen. Den taaler
heller ikke stærk Varme og bør derfor ikke bruges i Kedel-
rum, hvor de glødende Slagger hurtigt ødelægger den. Naar
den udsættes for Solvarmen, bliver den blød, og tunge Gen-
stande, der henstaar paa den, kan da trykke sig ned i den.
833. Naar Asfalten skal bruges til Belægning af Vej-
baner med meget stærk Færdsel, anvendes den i Reglen som
Stampeasfalt. Hertil bruges pulveriseret Asfaltsten, der
males til et meget fint Pulver, som i opvarmet Tilstand ud-
bredes paa Vejbanen og faststampes med varme Stampere.
Herved komprimeres Asfalten dog kun delvis, og den egent-
lige Komprimering foregaar under den senere Færdsel, under
hvilken Asfalten stadig bliver fastere og haardere. Hvis der
ikke finder en saadan stadig Komprimering Sted, vil As-
faltens Overflade blive rynket og faa Revner. Man bør derfor
ikke bruge Stampeasfalt i Porte og paa Gaardspladser, hvor
der som Regel kun er ringe Færdsel.
• Kunstig Asfalt.
834. Da Asfalten er temmelig dyr, har man forsøgt at
erstatte den med kunstigt fremstillede Præparater, der ogsaa
til mange Anvendelser kan gøre lige saa god Fyldest. De
her i Landet brugte kunstige Asfaltsorter er alle fremstillede
af Stenkultjære, der sammensmeltes med Massut og Beg. De
anvendes navnlig til Isolering af fugtige Kældermure og til
Isoleringslag i Mure. Naar den kunstige Asfalt skal anven-
des til Bestrygning af fugtige Mure, maa disse først
renses meget omhyggeligt for al løs Kalk, ligesom de maa
være fuldkommen tørre. Asfalten smeltes derefter forsigtigt i
en Jærngryde og paastryges saa tykt som muligt to Gange.
Det vil være mest økonomisk at berappe Murene forinden
Paastrygningen, da de raa Murflader ellers sluger megen
Asfalt. Naar Laget er stift, maa man undersøge, om der er
Huller noget Steds, hvorigennem Fugtigheden kan trænge