Materiallære 1915

— 492 — Gulvbeklædningsmaterialer. 843. Træ anvendes næsten aldrig til Gulve med ube- skyttet Overflade, fordi det hurtigt tilsmudses og er vanske- ligt at rense ordentligt paany. I almindelige Beboelsesrum indskrænker man sig i Reglen til at fernisere Træet; men hvor det er udsat for stærk Færdsel, slides Fernissen hur- tigt af, og da Ferniseringen tager omtrent et helt Døgn for at tørre helt, foretrækker man saadanne Steder at bedække Gulvet med andre Materialer, der er mere slidfaste end Fer- nis. Hvor Gulvet er udsat for stærkt Vandspild, eller hvor der af hygiejniske Grunde (Hospitaler) ikke taales Fuger i Gulvene, kan Træet ikke anvendes til Gulvoverflade. Saa- danne Steder dækkes Gulvet med forskellige Materialer, af hvilke de vigtigste skal omtales her. Linoleum. 844. Linoleum er det ældste af denne Slags Materialer; det er opfundet 1863 af Englænderen Walton. Linoleum er en inderlig Blanding af Linoliefernis og Korkpulver, hvortil der undertiden sættes et Farvestof. 845. Linoliefernis er iltet Linolie, og Iltningen kan ved Linoleumsfabrikationen ske paa to forskellige Maader. Efter Waltons oprindelige Metode koges Linolien med Blysukker og bringes derefter til at løbe ned ad udspændte Lærreder, medens der blæses en Strøm af varm Luft mod det. Derved iltes Linolien til en plastisk Masse, der kan skrabes af og rives til et Pulver, og som ved samtidig Tryk og Ophed- ning bager sammen til en fast Masse. Linoliens Iltning kan ogsaa iværksættes ved, at man blæser en Luttslrøm gennem den varme Linolie. Endelig kan Iltningen udiøres ved Til- sætning af visse Stoffer til Linolien. Denne Metode - Tay- lors Metode — er hurtigere, men giver en mere tør Lino- leum. 846. Korken er i Reglen Affald fra Korkvarefabrikker. Den males meget fint paa Kværne og blandes derefter inder-