Materiallære 1915

515 — ufarvede, og som efter Tørringen faar en stærk Glans. De bestaar i Regelen af harpiksagtige Stoffer, der enten er op- løst i Spiritus, i fede eller i æteriske Olier. De vigtigste Harpikser, der bruges hertil, er: Schellak, der opløses i Spiritus og anvendes til Politur og til Overstrygning af Knaster i Træ, før det oliemales. Kopal, Dammar, Mastiks og Rav anvendes navnlig opløste i Terpentin og Linolie. I Reglen gaar de strygefær- dige i Handelen under forskellige Navne. De tørrer hurtigere end Oliemaling. Saponlak, der benyttes til Overstrygning af blankt po- lerede Messinggenstande for at beskytte dem mod »Anløb- ning«, er opløst Celluloid (se § 40. S. 45). Genstandene maa være opvarmede før Paastrygningen. E maillefarver er Oliefarver, hvortil der er sat meget Kopal eller Rav, og som derfor tørrer med stærk Glans. 892. Den egentlige Lakering er et meget omstændeligt Arbejde, der fordrer omhyggelig Spartling og mange Stryg- ninger med paafølgende Slibninger. Ved Bygningsarbejder indskrænker man sig derfor i Reglen til Lakering med Emaillelak. Forgyldning. 893. Forgyldning er en Paalægning af tynde Metalblade, der enten kan være af ægte Guld (»ægte Forgyldning«) eller af Kobberlegeringer (»uægte Forgyldning«). Uægte Forgyldning holder sig ikke i Luften og maa derfor kun anvendes til indendørs Arbejder og yderligere beskyttes af et Lakovertræk. Til Klæbemiddel for Guldet bruger man »Gu Id grund«, der er en klar Fernis, hvortil der sættes lidt Kromgult. Naar Fernissen omtrent er tør, paalægges Guldet og trykkes fast med en Tot Bomuld, idet det klæber fast i Fernissen. Uægte Bladguld er tykkere end ægte og derfor bedre at slide paa.