Materiallære 1915

- 528 — Temperaturforandringerne er store; thi alle Smørelser bliver mere tykflydende ved Afkøling og mere tyndtflydende ved Opvarmning. Der er imidlertid stor Forskel paa de forskel- lige Smøremidler i denne Henseende. 926. 4) Smørelsen maa ikke forandre sig under Luftens Paavirkning. Adskillige Smøremidler, navnlig saadanne der stammer fra Plante- og Dyreriget, har Tilbøjelighed til at ilte sig i Luften, hvorved de tørrer ind til sejge, elastiske Hinder, eller de spaltes under Luftens Paavirkning, hvorved der ud- skilles frie Syrer, der kan angribe Maskindelene. I sidste Tilfælde faar Olien en ubehagelig Lugt; den bliver »harsk«. Disse Olier er ogsaa tilbøjelige til at spaltes af hed Damp. 5) Den maa ikke kunne angribe de glidende maa derfor ikke indeholde frie Syrer eller Vand, ofte Tilfældet med Smørelserne fra Plante- og Dyre- 927. Flader. Den Dette er riget, idet de f. Eks. tit indeholder Svovlsyre, der tilsættes under Udvindingen eller Rensningen, ligesom de organiske Smøremidler kan blive »harske«, □: udskille frie fede Syrer. Man kan prøve om Olien er syrefri ved at ryste den med Vand eller Alkohol, og efter at Smørelsen har skilt sig fra dette, prøve det med et Stykke blaat Lakmospapir. 928. 6) Den maa ikke indeholde Urenheder, der kan tilstoppe Smøregange eller gnave i de glidende Flader. Urenhederne kan være af forskellig Art. Dyriske Smøre- midler kan indeholde Hud- og Vævdele, Plantesmøremidler kan indeholde Slimstoffer, Mineralolier Koksstøv, o. s. 929. 7) Den maa ha-ve et tilstrækkelig Flammepunkt. Ved en Smørelses Flammepunkt forstaar man Temperatur, ved hvilken de ved Opvarmningen udviklede Dampe lader sig antænde. Den bestemmes i særlige Flam- mepunktsapparater, i hvilke Smørelsen ophedes, og naar den begynder at udsende Dampe, prøver man, ved hvilken Temperatur disse kan antændes. Naar Flammepunktet er højt den