Materiallære 1915

— 536 — til krumme eller ujævne Flader. De maa ikke ødelægges af det Fluidum, som de skal tætte for, eller angribe Metallets Flader. Jo stivere Pakfladerne er, og jo bedre de er tilpas- sede, desto tyndere kan Tætningsmidlet være, og desto lettere faar man Tætheden tilvejebragt. Alle nytættede Samlinger, der er udsat for Opvarmning, maa efterspændes, den første Gang de bliver varme. Tætningsmidlet afhænger baade af det Fluidum, der skal tættes for, og af Samlingens Art. Man kan derfor skelne mellem: 957. Muffesamlinger med Rørgevind, der bruges ved sam- menskruede Rør. Her anvendes i Regelen Hørpakgarn, der omhyggeligt lægges i et tyndt Lag i Bunden af Gevindet, hvorpaa det i Regelen oversmøres med en kit- eller salve- agtig Masse. Denne kan være Mønjekit (se § 897), der hærdner til en overordentlig fast Masse. Det kan af den Grund undertiden være meget vanskeligt at adskille Rørled- ninger, og man bør derfor altid indgnide Gevindet med Gra- fit, før Rørene samles med Mønjekit, idet de da er lettere at skille. Ved Drikkevandsledninger maa man ikke bruge Mønjekit og heller ikke Blyhvidt, der undertiden bruges til Gasledninger. Et udmærket Tætningsmateriale til saadanne Samlinger er Grafit, der udrøres med Olie til en salveagtig Masse. 958. Flangesamlinger. Tætningsmaterialet har i dette Til- fælde Form af en Plade, der udskæres efter Flangens Stør- relse og Form. Til koldt Vand eller Luft kan der anvendes almindeligt Kautschuk eller Kautschuk med paaklæbet Lærred. Undertiden anvendes ogsaa Kautschukplade med indlagt Traadnet, der skal forhindre, at Kautschuk- ken strækker sig. Kautschukken maa aldrig anvendes til Damp, der bringer den til at blære op, eller hvor den er ud- sat for Oliespild, da Olien opløser den. Til Damp kan man anvende Asbest, der bruges dels som Snor og dels som Pap. Det taaler ikke godt Vand, der opløser det i dets enkelte Taver, og det bør derfor ikke bruges paa Steder, hvor der til Stadighed kan samle sig Vand.