Materiallære 1915

— 45 — Celluloidlak — for Metal og Træ. Celluloid er meget brandfarligt. Nitroglycerin opdagedes 1846 af Sombrero i Turin. Det fremstilles ved at dryppe Glycerin til en Blanding af koncentreret Svovlsyre og Salpetersyre under stadig Om- røring og Afkøling. Hældes Blandingen derpaa ud i koldt Vand, vil Nitroglycerine! udskille sig som en olieagtig Vædske, der udvaskes, til den er helt syrefri. Den er i Besiddelse af en voldsom Eksplosionsevne, hvilket navnlig viser sig, naar den udsættes for Stød eller Slag. Derimod taaler den temmelig godt Varme og kan endog i tynde Lag antændes og brænde uden Eksplosion. Vanskeligheden ved at transportere og anvende den uden Siød og Rystelser medførte imidlertid, at der hengik mange Aar, før den fik praktisk Anvendelse som Sprængstof. Del var først, da den svenske Ingeniør Alfred Nobel angav sin Fremgangsmaade til al gøre Nitroglycerinen mere ufarlig, at den blev til Nu- tidens vigtigste Sprængstof, idet han viste, at man ved at lade Nitroglycerinet opsuges af Kieselguhr*) ganske foran- drede dets Karakter. Det eksploderer da ikke mere ved Stød og Slag, og ved Antændelse i aabent Rum brænder det med Flamme uden Eksplosion. Naar det derimod antændes ved en anden Eksplosion, f. Eks. af Knaldkvæg- sølv, virker det som et særdeles kraftigt og meget brisant Sprængstof, der kaldes Dynamit. Det anvendes i stor Udstrækning til Sprængningsarbejder ved Tunnel boringer, til Rydninger o. lign., medens det ikke egner sig godt til Sten- brydning, fordi det paa Grund af sin stærke Brisans er tilbøjeligt til at slaa Stenene til Skærver. Den almindelige Dynamit indeholder ca. 25 % Kiselguhr og ca. 75 °/0 Nitro- glycerin. Dynamiten har den Mangel, at selve Kiselguhren er uvirksom. Nobel fremstillede derfor et andet Sprængstof, Sprænggelatine, ved at lade Nitroglycerinet opsuge af *) Kiselguhr eller Infusoriejord er en hvid, porøs Jordart, der bestaar af Skaller af Kiselalger.