Materiallære 1915

— 47 — Mængder Vanddamp og meget smaa Mængder af andre Luftarter. Ilt og Kvælstof danner Hovedbestanddelene, idet der efter Rumfang omtrent findes 21 % Ilt og 78 % Kvælstof. For- holdet mellem Ilt- og Kvælstofmængden er altid konstant, men Luften er dog ikke en kemisk Forbindelse; thi en saa- dan har altid ganske andre Egenskaber end de Bestand- dele, der sammensætter dem, men dette er ikke Tilfældet med atmosfærisk Luft. Naar man ved Tryk og Afkøling lortætter atmosfærisk Luft til Vædske, vil Kvælstoffet for- dampe langt stærkere fra denne end Ilten; men hvis den atmosfæriske Luft var en kemisk Forbindelse, vilde den destillere uforandret. Endelig viser det sig, at naar atmo- sfærisk Luft opløses i Vand, har den i Vandet opløste Luft ikke samme Sammensætning som i Atmosfæren, men er iltrigere (efter Rfg. 66 % Kvælstof og 34 % Ilt), el Forhold der er af Betydning for Fiskenes Aandedræt. Ilten er Luftens virksomme Bestanddel; den nærer Aandedrættet og Forbrændingen, og den omdannes ved disse Processer til Kulsyre. Kvælstoffet er uvirksomt og tjener kun til Fortynding af Ilten. Kulsyren, af hvilken der efter Rumfang findes 0,03 °/0, er af meget stor Vigtighed, idet Planterne optager den og ved Lysets Hjælp spalter den i Kulstof og Ilt, hvilket sidste atter afgives, medens Kulstoffet omdannes til Forbindelser. Fra Planterne gaar Kulstoffet over i Dyrene, hvor det ved Aandedrættet atter omdannes til Kulsyre, der vender tilbage til Atmosfæren. Luftens Kulsyre er altsaa Betingelsen for alt organiseret Liv paa Jorden. Kulsyreindholdet i Atmo- sfæren er temmelig konstant, idet der stadig dannes Kulsyre ved Aandedrættet, Forbrændinger og ved vulkanske Virk- somheder, medens Planterne stadig optager Kulsyre og om- danner den til Kulstof og Ilt. Vanddampe findes altid i Luften, men i vekslende Mængder. De er af stor Betydning, idet de hindrer en for stærk Vandfordampning fra Dyr og Planter. Foruden de allerede nævnte indeholder Luften endnu